Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. HAMMER
349
50. Hiistruli. Udt. hussteliæ. — Hosteliidt 1563. Høstruliidt
1567. Hustrulid 1611. 1620. Hustrulj 1667. Hustrulie 1723.
«Skriftformen antyder maaske den rette Oprindelse. Húatrú
forekommer allerede i 14de Aarh. i Breve, skrevne paa godt Norsk, som Titel
for gifte Koner af en vis Rang. Formen Hosteliidt 1667 viser, at Navnet
allerede da udtaltes som nu.» O. R.
51. Sandal. Udt. sanndalen, [Dat. i sanndalæ]. — Sanðaler
BK. 59 a. Sandal NRJ. II 495. Sandall NRJ. III 447. Sandal 1563.
Sanndall 1610. Sandal 1667. Sandall 1723.
Sand dalr, se Strand vik GN. 98.
52. Præstegaarden. Kaldes hammre. — Se Oplysningerne om
Sognets Navn S. 342. [Hammer NRJ. II 494.] Hammers Præstegaard
1723.
Ham arr m., Dat. (å) Hamri (Indl. S. 63).
53. Hamre lille. Kaldes øi’jöræ, [Dat. i øi’jörene, ogsaa jå
øi’jör}.
54. Eikeland. Udt. eik,elann. — Eckeland NRJ. II 494.
Ege-Iand, Erckelandt NRJ. III 448. Eigelandt 1563. 1610. Eieheland
1667. Echeland 1723.
* E i k i 1 a n d, se Kvinnherred GN. 33.
55. Angskaar. Udt. angskårce, [angskårå, Dat. i -rene}. —
Agneskor NRJ. II 494. Agneskar [-skær i Udgaven] NRJ. III 448.
Agneskor NRJ. IV 477. Agnesskor 1563. Angskaar 1610.
Ange-schor 1611. Angischor 1620. Angelschaar 1667. 1723.
Sidste Led er skor f., Afsats i en Fjeldside (Indl. S. 75), som i dette
Navn er ombyttet med den svage Form Skora f. Ellers bruges dog i Stedets
Dialekt aldrig Skora f. som Fællesnavn med samme Betydning som Skor f.
Iste Led er efter O. R. mulig det gamle Mandsnavn A g n i, der ikke vides
brugt i Norge, men kan paavises i Sverige (Lundgren S. 9); se Bd. IV, 1 S. 53.
PnSt. S. 2, jfr. Lind S. 8. Dette Mandsnavn er dog udentvivl gaaet for tidlig
af Brug til, at Angskaar kan være sms. dermed. Denne Gaard er nemlig, som
0. R. antager, aabenbart i forholdsvis sen Tid udskilt fra Skaar (GN. 56),
ligesom den mellemliggende Gaard Kvammen (GN. 57). Derfor bør man vel
snarere i Návnets Iste Led søge Kvindenavnet Agnes, som har været
adskillig brugt i Norge, i den senere MA. (Lind S. 7 f.). Ogsaa Agnestøl, ældre
Navn paa Gaarden Skaret i Hægebostad, kan være sms. med dette
Kvindenavn. Om et ^forskjelligt Forled Agn(e)- i andre Navne se PnSt. S. 2
56. Skaar. Udt. skår, [ogsaa sMVå, Dat. i skå’rene], —
Skor 1563. 1611. Schaar 1667. 1723.
•Skor f., se frgd. GN. Navnets ubøiede Form er maaske paavirket af
Skriftformen.
57. Kvammen. Udt. kvabmen, [kva’bmæ, Dat. i kva’bmene].
— Quam (øde) NRJ. IV 477. Quamme 1610. 1667. Qvame 1723.
* H v a m m r m. (Indl. S. 67). Navnet er mig opgivet som
Hunkjøns-ord, ligesom Fællesordet efter Ross i Telemarken kan have Formen Kvaamm f.
58. Runnliovde. Udt. runnabda, [rønnhabda]. — [Rønholm (!)
NRJ. II 494. Rønobde NRJ. III 446. Ramthoffde 1563. Roenhoffde
1610. Rønhoffde 1620. Rønhofde 1667. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
