Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. HAMMER
351
* B u r k n (a) 1 a n d ?, sms. med Burkn(e) m., Bregne (islandsk b u r k n i),
som dog ikke længer skal bruges i Stedets Dialekt. Alle Skriftformer
samstemme i, at Navnet maa være forskjelligt fra Birkeland, som udtales med
«blødt» k; jfr. GN. 42.
64,2. Stølen. Udt. stø’len.
65. Daltveit. Udt. daltveit, [ogsaa i daltveitne}. — Daltliuet
1563. 1610. 1620. Daluetueid 1567. Daltved 1667. Daltvet 1723.
•Daltveit, af d a 1 r m. og f v e i t f. (Indl. S. 83).
66. Erstad. Udt. æ’sstå [ærstå}. — Erstad 1610. 1620. 1667.
1723.
Vel ’Eiríksstaðir, sms. med Mandsnavnet E i r i k r Dette hyppige
Navn tindes her i Amtet vistnok ogsaa i Alversund (GN. 14). Se PnSt. S. 63.
Derimod er Erstad, GN. 52 i Alversund, sms. med Mandsnavnet E r p r.
67. Brakvatn. Udt. bra kvattne, [jå brålckvattne}. — Braguat
NRJ. II 494. Brageuatten 1563. Braguatnn 1567 Braguatn 1610.
Brachuaten 1620. Bragwatten 1667. Bragvatten 1723.
* B r a k (a) v a t n. Ved et lidet Vand. Forklares kanske naturligst af
Brake m , Ener. O. R. gjør dog opmærksom paa, at man her kan have en
Elvenavnstamme Brak- (NE. S. 21); jfr. Brakstad, GN. 6 i Alversund, og
Brakestad, GN. 35 i Ævanger, samt Brakøen, GN. 82 i Lindaas. Da, Navnet
forbindes med Præpositionen jå og er ubøiet, maa det være udgaaet fra den
gainle Dat.; jfr. ovenfor S. 325 f.
68. 69. Reistad nordre og søndre. Udt. rei"stå. — Restede,
[Redstade] NRJ. II 494. Rediæsted, Redestedt NRJ. III 452.
Red-stadt, Restadt 1563. Restad 1610. Noer og Søer Restad 1667. Nore
og Søre Reistad 1723.
Vel * R e i ð a r s s t a ð i r, se Samnanger GN. 103.
70. Breistein. Udt. brei^stei. — af Bræidstæini BK. 62 b.
[Bredesten NRJ. II 491.] Bredestenn NRJ. III 467. Bresteenn 1563.
Bredsteenn 1567. Bresteenn 1610. Brehsteen 1620. Breesten 1667.
Bresten 1723.
Breiðsteinn, den brede Sten. «Navnet sigter maaske til det paa
Kartet anførte langstrakte Fjeld Nipen, [udt. ni’pa].* O. R. Her er det
udlydende n bortfaldt ligesom i Kvitstein, GN. 66 i Haus. — Jfr. Haus GN.
107. — GN. 70 ff. ligge paa Bergenshalvøen.
70. 1. Volden. Udt. vadien.
71. Hylkje. Udt. hylJçe. — Hylche 1667. 1723.
Er vel Folkesprogets Hylkje n., et Slags Trækar (se Aasen) Jeg kan
ikke angive, hvortil Navnet har Hensyn. Gaarden ligger ved Udløbet af en
større Aa. Et mulig beslægtet Navneled Holk(e)- har man i en Række
tildels temmelig gamle Stedsnavne; se Bd. I S. 159, jfr. II S. 408. XVI S. 254 f.
72. Steinsto. Udt. steinstøæ. [Forbindes med
Præpositionen i.}
Forekommer ogsaa i Vikør (GN. 72), se der.
73—75. Horvik indre, midtre og ytre. Udt liarrvilçæ [(å
henimod ø), Dat. i ha’rrvi/çene] — af Hordauihi DN. XII 224, 1490.
Horwik NRJ. II 491. Horrewig NRJ III 465. Hørdewigh, Horde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
