Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. AASENE
355
80. Baugtveit. Udt. lau tveit. — Bogetwet NRJ. II 491.
Boe-twet NRJ. III 464. Bogethuedt 1563. Bøgietued 1567. Bouffuetued
1610. Bogethuedt 1611. Bougtuet 1667. Boutvet 1723.
Da Gaarden ligger ved en Elvebøining, staar Navnets lste Led
sandsynlig i Forbindelse med b u g r m., Bøining (Indl. S. 46), som efter O. R.
allerede i MA. undertiden skrives bog- (jfr. Bd. I S. 68. II S. 41). Der kan
dog være Spørgsmaal, om ikke Bog- i Navne snarere er Ordet bo gi m.,
Bue. Her vilde det efter de ældste Skriftformer passe godt at antage en
opr. Form * B og(a) J> vei t. Naar Lydforbindelsen -og- efter denne
Forklaring er bleven til -au(g)-, stemmer bermed Lydudviklingeu i GN. 95
Tegland, nu udt. Teigland. I disse Navne er Tvelyden ikke lydret opstaaet,
men er sandsynlig at forklare af en Yaklen mellem Tvelyd og Enkeltvokal,
som er foranlediget derved, at det opr. -og- og -aug- i Stedets Dialekt i
mange Tilfælde er faldt sammen, ligesom -eg- og -eig-; jfr. t. Ex. båje,
oldn. b o g i, og hajen, Haugen (GN. 95,2. 99,7. 113,4). Omvendt kan for
Tvelyden -au- optræde -å-; se GN. 87.
81. Hitland. Udt. hfttlann. — Hitland NRJ. II 491. Hitlandt
NRJ. III 464. Hittlandt 1563. Hidtland 1610. Hittland 1611.
Hitland 1620. 1667. 1723.
Da ældre Skriftformer mangle, er Navnet flertydigt, idet -ti- baade kan
komme af oldn. -ti- og af -si-. Det opføres NE. S. 102 under Elvenavnet
Hit- (jfr. Hitbækken i Øier og Hitá, d. e. den bede Aa, paa Island) med
den tilføiede Bemærkning: c Ved en Elv, der falder ud ved Mjølkeraaen [GN.
82], som maa have Navn efter Elven; har denne hedet Hit, maa det være
et ældre Navn.j Hvis lste Led er et Elvenavn, kan dette dog ligesaa godt
have været *His; jfr. Hisland, GN. 93 i Samnanger. Tryggere er det dog
vel at antage et Fællesnavn i lste Led, kanske hit f., Skindsæk, idet Dalen,
som her er vid, men smalere nedenfor, kan være bleven sammenlignet med
en saadan; jfr. Vattedal, GN. 141 i Tysnes.
81,4. Træet. Kaldes hfttlannstræe.
82. Mjølkeraaen. Udt. mjølJcrånæ. — til Miolkrár Fornm. S.
VII 201. Miolká Sturlunga saga I 77 (Vigfussons Udg.). Mielkeran
NRJ. II 491. Mielkeraænn, Mielkeraa NRJ. III 464 f. 467.
Miel-ekeraan 1563. Melkeraa, Mielkeraa 1567. Melckeraaen 1610. 1667.
Mielcheraaen 1723.
Mjólkrá, af mjólk f. (Gen. mjólkr), Melk, og á f., Aa. Opr.
Navn paa den her udfaldende Elv; jfr. frgd. GN. Med mjólk er mange
Elvenavne sms. (Mjølka, Tilløb til Bygdin, Mjølkelven, Melkbækken, islandsk
M j ó 1 k å). De sigte til en graahvid Farve af Vandet og bruges derfor især
om Bræelve. Se NE. S. 161. Jfr. Alversund GN. 78.
83. 84. Toppe nordre og søndre. Udt. tappå. — Tuppe
NRJ. II 491. Toppe NRJ. III 464. Thoppe 1563. Toppe 1567.
Thoppe 1610. Toppe 1620. Nor og Sør Toppe 1667. Nore og Søre
Toppe 1723.
’Toppar, Flt. af top pr m., Top (jfr. Hammer GN. 43). Navnet har
udentvivl Hensyn til Gaardenes Beliggenhed under det ikke særdeles høie
Fjeld tå’ppenipä. Flertalsformen (nu i best. Dat.) er vistnok betinget af, at
der lige fra MA. har været to Toppe-Gaarde. Samme Navn er Topper i
Vestby.’
85. Morvik. Udt. marrviJgæ. — Moruik DN. XII 224, 1490.
Mordwig NRJ. II 491. III 465. Moruigenn 1563. 1567. Moruig 1610.
1611. 1620. Morwig 1667. Morvig 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
