Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
SØNDRE BERGENHUS AMT
466.] Olmaas 1563. 1567. 1610. 1611. Almaaß 1620. Almbaaß
1667. Aalmaas 1723.
Almásar Flt., se Stord GN. 56. — Almaas er direkte sms. med
Trænavnet a 1 m r, medens Eikaas (GN. 102) sandsynlig indeholder Afledningen
eik i, Egelund. Denne Forskjel er at forklare deraf, at Almen ikke som
Egen pleier at optræde i større Mængde samlet paa ét Sted, men gjerne voxer
inde imellem andre Træer. Kun meget sjelden kan der saaledes blive Tale
om Almelundej * e 1 m i; om mulige Exempler paa dette Ord i Stedsnavne se
Bd. "VI S. 18. 216. — Vokalen å i 1ste Stavelse skyldes vistnok
Vokalassimilation (Indl. S. 22), som er bleven fremhjulpen ved den følgende
Konsonantforbindelse -1 m-; jfr. GN. 102.
97,5. Gjeitskaret. Udt. jettsJcare (!).
Foran lang Konsonantforbindelse er i Stedets Dialekt Tvelyden ei bleven
forenklet t. Ex. i Flertalsformen je’tna, Gjedene.
98. Toft. Udt. töppt. — [Twfft NRJ. II 491.] Tupt NRJ. III
465. Twffther NRJ. IV 477. Thopt 1563. Tufftt 1567. Thofft 1610.
1620. Toft 1667. 1723.
* T u p t f., Tomt (Indl ; S. 82). Formen fra 1535 er vel at opfatte som
Flertalsformen * T u p t i r.
99. Haukaas. Udt. haukås. — Hukaass NRJ. II 491.
Hug-aass NRJ. III 466. Haawckoss, [Haakoss] NRJ. IV 477. Haugaas
1563. 1567. Huckaas 1610. 1667. Houchaas 1723.
»Haukáss, se Varaldsø GN. 22. Forklaring af Elvenavn er her mulig
(se NE. S. 95), men ikke nødvendig.
99, 7. Sletliaugen. Udt. slætthåjen.
99. 9. Hellerskraaen. Udt. hællerskrånæ.
Af Heller m. (h e 11 i r, Indl. S. 55) og Kraa f., Vraa, Hjørne.
100. Bruraas. Udt. bruråsen. — Brudeross NRJ. IV 477
(øde, under Haukaas). Brueraas 1610. 1620. Bruderaas 1611.
Bruer-aas 1667. Bruraas 1723.
®Brúaráss, sms. med b r ú f., Bro (Indl. S. 45). Her er nu Bro i
Nærheden. «Skrivemaaden Brudeross i Vincents Lunges Jordebog er vist ikke
at lægge Mærke til.» O. R.
101. Hetlebakke. Udt. liættlebakka. — Hilslebacke 1610.
Hetlebacke 1611. 1620. 1667. Hetlebakke 1723.
*Heslibakki, af hesli n., Sted, bevoxet med Hassel (Indl. S. 31.
53), og bakk i m. Nutidsformen stammer fra den gamle Dat.
102. Eikaas. Udt. øilçås. — [Eckness (!) NRJ. II 492.] Egasß
NRJ. III 464. Eickaas 1563. Eckaass 1563. Eiehaas 1610. Eigaas
1620. Eiehaas 1667. 1723.
* E i k i á s s, sms. med eik i n., Sted, bevoxet med Eg (Indl. S. 31. 48).
Jfr. for 1ste Leds Form Lindiäss, nu Lindaas, se Valestrand GN. 27. I
lste Stavelse viser Tvelyden -øi- Paavirkning fra sidste Stavelses Vokal;
jfr. GN. 97.
103. Birkeland. Udt. bø’rJçelcmn. — Birkeland DN. XII 153,
1427. af Birkelande DN. XII 199, 1463. Birkland DN. XII 227,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
