Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30. ALVERSUND
363
England, hvor dog sidste Led ikke kan være oldn. vik, da disse Steder ligge
inde i Landet. At Hane- imidlertid der er at forstaa som Fuglenavnet,
synes at fremgaa af den hyppige Forekomst af Hane- i andre nordengelske
Stedsnavne (t. Ex. i Sammensætning med vqllr); det bliver da sandsynligt,
at Hane- tildels kan have denne Oprindelse i det norske Stedsnavn Hanevik
eller Hannevik (-vig). Se Bd. VI S. 5.
3. Stien. Udt. sti’en. — Stige 1563. Stiie 1610. Stie 1620.
Stij 1667. Stie 1723.
Best. Form af s ti gr m., Sti, der som Gaardnavn dels synes at sigte til
høi Beliggenhed, dels til, at Stedet har ligget ved en Gangsti.
4. Lervik. Kaldes lei rå, Dat. lei rene. — Læirviik BK. 55 a.
i Læruik BK. 59 b. Leruigenn 1563. Leeruigh 1610. Leruig 1620.
Leerwig 1667. Lervig 1723.
Leirvik, se Stord GN. 38. — Om Daglignavnet se Bruvik GN. 49. —
GN. 4 ff. ligge paa Holsnøen (se «Gammelt Bygdenavn»).
5. Fløksand. Udt. flø’kksann [ø henimod å\. — a Fløkesande
BK. 54 b. Fløkesandir DN. XII 155, 1427. af Fløkeslande (!) DN.
XII 224, 1490. Fløkesander DN. XII 227, 1490. Fløkesand DN. XII
200, 1463. Fløgesand NRJ. II 50. Fløgesandt, Fløesandt NRJ. III
437. Fløgesandt 1563. Fløgsand 1610. 1611. Fløiesand 1620.
Flogsand med Ødegaarden 1667. 1723.
Flækisandr, sms. med s an dr m., Sand. Iste Led er rimeligvis
en Afledning af den Stamme, man har i oldn. flóki m., Flyndre (egentlig:
den flade), angelsachsisk fl ó c m., Flyndre, i engelske Dialekter flook-footed,
platfodet. F læk i- synes saaledes at have Betydning af noget fladt, hvorved
her kan sigtes til den for Gaarden eiendommelige usædvanlig store, «aldeles
flade» Strækning nede ved Søen. Et beslægtet Ord danner lste Led i
Flaktveit, GN. 106 i A åsene.
6. 7. Brakstad ytre og indre, Udt. brdlcksté. — Barckstad
NRJ. II 501. Braekestade, [Brackestedt] NRJ. III 433. 435 f.
Brage-stadt 1563. Bragstaid 1567. Bragstad 1610. 1611. 1620. Ytre og
Indre Bragstad 1667. Yttre og Indre Bragstad 1723.
Brakstad er et oftere forekommende Navn, som ikke overalt er af samme
Oprindelse; se PnSt. S. 51. Brakstad i Aasen og i Fosnes kommer af
Bratts-staðir, sms. med Mandsnavnet Br att r; men der er «ingen Antydning [til
denne Oprindelse ber], uagtet der haves Skriftformer fra Begyndelsen af 16de
Aarh. Barckstad i NRJ. II 501 er vel for svag Grund til at antage
Omsætning af *Barkarstaðir, [sms. med Mandsnavnet B o r k r (PnSt. S. 55 f.);
jfr. for en saadan Omstilling Fjelberg GN. 66]». O. R. Kanske er Navnet
snarest at sammenstille med Brakstad i Inderøen (a f Brakastadom AB.
5. 6) og med Brakestad i Ævanger (GN. 35), mulig ogsaa med Brekstad paa
Ørlandet (Brakestedh NRJ. II 44) og med Brakstad i Tingvold. O. R. har
dels tænkt paa Muligheden af et Mandstilnavn (Bd. XIV S. 51. XV S. 198),
dels paa et Elvenavn ’Brak-, begge beslægtede med brak n., Brag, Larm
(NE. 8. 21). Den sidste Forklaring passer ved Brakstad i Alversund, da
Gaarden ligger ved en Elv, som har tilstrækkeligt Fald til at drive en Mølle
(jfr. Ævanger GN. 36). Der er dog en Mulighed for, at denne Elvs Navn
indeholdes i GN. 13. Jfr. Hammer GN. 67. — Udtalen -sté er udgaaet fra
Nominativen - s t a ð i r (senere * -s t a i r; jfr. s u a r a e, v a t a e, d. e.
svar-aði, váttaði DN. V 101, 1338, fra Hardanger), medens stå kommer af Dat.
-sto ð u m.
8. Tolle. Udt. vadlå. — Midþueit DN. XII 158, 1427 (senere
Tillæg: som the plaga kalla Walla). Mytweit DN. XII 227, 1490 («som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
