Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31. HERLØ
379
5. Aasbø. Udt. a sbø. — Asbø NRJ. Il 501. Aasby NRJ. III
435. Assebø 1610. Aassebøe 1610. Aasbøe 1667. Aase’bøe 1723.
* Á s b ce r, se Etne GN. 72.
6. Rossland. Udt. rasslann (rø ss-). — Rusland NRJ. II 500.
Rosselandt NRJ. III 437. Roslandt 1563. Rosselannd 1567.
Røss-land 1610. Raaseland 1611. Røßland 1667. Rosland 1723.
«Vistnok Rossalan d» (O. R.), se Hosanger GN. 13.
7. Skurtveit. Udt. sTcørrtveit. — Skurtuedt 1610. 1620.
Skorretuedt 1611. Sehurtued 1667. Schurtvet 1723.
Sms. med J> v e i t f. (Indl. S. 83). Iste Led kan efter Formen være
Mandsnavnet Sko r ri (se PnSt. S. 225) eller Elvenavnet Skurva (NE. S. 230)
— Gaarden ligger mellem to Elves Udløb — eller skor f. (Indl. S. 75). O. R.
Den sidste Forklaring vilde passe godt til Stedsforholdene.
8. len. Udt. to. — Hia DN. XII 155, 1427. af Ju DN. XII
224, 1490. Iha DN. XII 227, 1490. Hin NRJ. II 500. Iden 1563.
1610. Iiden 1667. Iden 1723.
«Efter de ældre Skriftformer la, og udentvivl Ønavn. Stedet er nu
landfast med Holsnøen, men ser ud til engang at have været egen 0.» Ó. R.
Af uvis Oprindelse. Navnet kunde have udviklet sig af en Stamme *Ihw<5n-,
ligesom oldn. sia f., Si, kommer af *sihwön-, og være dannet til Ordet
for «Barlind» (oldn. yr m.). Ved Forklaringen af dette Navn ligesom ved
GN. 15 og GN. 40 tør man regne med den Kjendsgjerning, at Øerne i Herlø,
saaledes som Fund i Torvmyrene vise, ikke altid have været skovløse; det
kan nævnes, at Skogsøen er Navn paa en liden 0 i V. for Oen (GN. 43).
Imidlertid er det ikke helt udelukket, at Navnets opr. Form er Hia.
«Halve-maal» (Indl. S. 23) er nemlig nu meget almindeligt i Herlø (jfr. GN. 17. 47.
48), og denne Udtaleforandring, som paa enkelte andre Steder i Norden synes
at være af betydelig Ælde, kan ogsaa her stamme fra MA. Jeg kan dog ikke
give en tilfredsstillende sproglig Forklaring af en opr. Navneform med H-.
9. Øpsen. Udt. ø’ppsö. —■ i Ypsu, i Yfsu BK. 54 a. Obßøen
1667. Obsøn 1723.
Y p s a f., afledet af nps f., Klippevæg, Tagfremspring (Indl. S. 83).
Paa en egen liden 0. Jfr. Øpsøen, GN. 20 i Sund.
10. Landsvik. Udt. la’nnsvík. — Landzuik BK. 55 b.
[Landz-uisk (!) NRJ. II 500.] Landzwig NRJ. III 433. Lansuig" 1563.
Lanndsuigh 1567. 1610. Landswig 1667. Landsvig 1723.
Landsvik, se Samnanger GN. 112,7.
10,4. Bognøen. Udt. bó’ngnö.
*Bungna? Dette Ønavn kan efter Stedsforholdene forklares som
sigtende til Strømbrag og er derfor maaske beslægtet med oldn. bang n., Larm,
b a n g a, at banke, hamre, * b a n g a f. (bevaret i det shetlandske bonga).
Klippehule, Grotte, hvor Brændingen larmer. Vokalen -u- har man i
shetlandsk bung, Slag, Smæk, Stød, og bung, at slaa, støde (se Jakobsen,
Ordbog); jfr. gammelsvensk bunga f., middelhøitydsk bunge f.. Tromme.
Om mulig beslægtede Navne se under Forklaringen af Bagne, GN. 34 i Ulvik.
Formelt muligt er det dog at udlede Navnet af * Bugn a eller, under
Henvisning til Lydudviklingen ved GN. 28, af * B a n g n a, Gen. * B o n g n u.
11. Kaarbø. Udt. Jcarbø. — Kwrumsbo OE. 145. Kerisbie
maaske rettet til Korisbie) 1563. Korisboe 1563. Kuerisbøe 1567.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>