Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
SØNDRE BERGENHUS AMT
navn, jfr. det mythiske Elvenavn Sliðr (Völuspå 36). Det kan i saa Fald
have været Navn paa de nævnte Elve eller paa den vestlige af disse. Ogsaa
ved Slidre i Valdres er der Vandløb. Se Bd. IV, 2 S. 285. O. R. nævner
videre Slidrestranden, Sæter i Skiaaker. Han forklarer Tvelyden -ei- i Navnets
Udtale som opstaaet af ið-.
10,5. Bakken. Udt. baJçlçinn.
11. Birkeland. Udt. byrJçelann. — Birekelandt NRJ. III 433.
1611. Bircheland 1667. 1723.
* Birkiland, se Vikebygd GN. 10.
12. Kvamsdal. Udt. hva msdalen. — Quambsdall 1611. 1620.
1667. Qvamsdal 1723.
Af h v a m m r m., hvorom se Indl. S. 57.
13. Løveid. Udt. lauveie, lauvei, lauveien. — Løffeide 1620.
Løfeid 1667. Løfeide 1723.
* Lau fei ð, af lauf n., Løv, og eið n. (Indl. S. 48). Paa «Eidet»
mellem Langevandet og Løveidvandet, to smaa Vande i Frøisætelvens
Vas-drag paa Strækningen mellem Sleirevandet og Ostavandet.
14. Hosteland. Udt. hasstelann. — Halsneland NRJ. II 505.
III 430. Holselannd 1567. Hostenland 1610. Halsteenland 1611.
Haasterland 1667. Hosteland 1667. 1723.
Vistnok "Holsnuland, sms. med Navnet paa den udenfor liggende
0 Holsnøen (GN. 17); se Fjelberg GN. 11. I Udtalen er t indføiet mellem s
og n, hvorved fremkom en Form * Hostneland (jfr. Noreen, Altisl. Grammatik3
§ 300, 3), hvoraf senere * Hostenland, Hosteland.
14. 1. Hærøen. Udt. hærøince.
Er vel samme Navn som det alm. Herøy (t. Ex. paa Søndmør og i
Nordland), der synes at være sms. med herr m., Hær, brugt om en
skipa-herr, Flaade; jfr. det under Bruvik GN. 55 nævnte Herfyli. Øen, som
har Havn, ligger nær det Sted, hvor Fjendsfjorden og Masfjorden mødes, og
har saaledes en central Beliggenhed som Samlingssted for en Flaade, om end
ikke saa central og med Hensyn til Vindforhold saa gunstig som Herøen i
Kvinnherred, ved Indløbet til Hardangerfjorden.
14,8. Haugen. Udt. hajen.
15. Raunøen. Udt. raunøinæ. — Rønnø 1611. Rønnøen
1620. Rognøen 1667. 1723.
Efter Stedsforholdene synes 1ste Led at være Trænavnet raun f., Rogn,
ikke raun n. (Indl. S. 69 f.).
16. Arekletten. Udt. arehlætten. — Arreklett 1620. Areklet
1667. Areclet 1723.
*Araklettr, af a ri m., Ørn, og klett r m., Fjeldknat (Indl. S. 60).
Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 159 f. PnSt. S. 8. Findes som Gaardnavn ogsaa i
Naustdal. — Gaarden ligger sydligst paa Holsnøen.
17. Holsnøen. Kaldes øi’nce, [halsøinæ]. — [Halsne Cod.
AM. 880.] Holsnne 1567. Halsnoen 1667. Holsøen 1723.
* H a 1 s n a f, Ønavn (jfr. GN. 14), se Fjelberg GN. 11. «Synes at have
en Afdeling eller Indsnit ved to Smaaelve, der gaa til modsat Kant næsten
fra samme Punkt.» O. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
