Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34. MASFJORDEN
433
18. Duesund. Udt. du sen. — Dusenn 1567. Duesund 1610.
1620. Dussundt 1611. Dußund 1667. Duesund 1723.
Sundet skiller Dueøen (af Fuglenavnet dúfa f., jfr. Dueland, GN. 102
i Fjelberg) fra Fastlandet.
19. Molland. Udt. madlann. — Mwlland NRJ. II 505.
Mol-landt 1563. 1610. 1620. Moedland 1611. Molland 1667. 1723.
«Findes ellers i Landvig og i Hafslo; men paa intet af Stederne haves
nogen Veiledning til Navnets Opfattelse i ældre Skriftformer. Hænger vel
sandsynlig sammen med mold f., [Muld].» O. R. Se Bd. VIII S. 127.
Gaardens Jordbund bestaar af Muld og Aur.
20. Reknes. Udt. r&lcnesi. — Rechenes 1667. Rechnæs
1723.
«Vel Rek an es (Nes, hvor der driver noget iland), [af rek i m.].»
O. R. Naar sydøstlig Vind staar indigjennem Fjorden, ligger Vaagen
indenfor Neset ubeskyttet mod denne. Jfr. Raknes, GN. 33 i Hammer.
20,3. Reknesøen. Kaldes madlannsøinæ.
21. Lauvik. Udt. laiivifyæ. — Liøuig 1620. Løwig 1667.
Løvig 1723.
*Laufvik, af lau f n., Løv.
22. Iiersvik. Udt. b&rsvfyæ. — Berisuig 1611. Berridtzuig
1620. Beriswig 1667. Bersvig 1723.
Mulig samme Navn som Lindaas GN. 157.
23. Skjeggedal. Udt. sj&jjedalen. — Skeggedaler NRJ. IV 480.
Sehedall 1611. 1620. Schegedaí 1667. Schieggedal 1723.
Her maa man vel, ligesom ved Skjeggedal i Aamli (derimod ikke ved
Slcjeggedal, GN. 45 i Ullensvang), søge et Elvenavn i Iste Led; Skjegga (af
uvis Betydning) kjendes som Navn paa en Elv i S. Land. Se NE. S. 218 f.
Ved Gaarden falder ud en temmelig betydelig Elv, som driver Sagbrug.
24. Aadnekvamme. Udt. adnelvabme. — Hønequam NRJ. II
505. Edeqwam NRJ. III 433. Oneqwam NRJ. IV 479. Vnnequam
1563. Nemdequam 1567. Wnndequam 1567. Vnnequam 1610. 1620.
Unnequamb 1667. Aadneqvam 1723.
*Arnahvammr, sms. med h v a m m r m. (Indl. S. 57). Iste Led er
vel snarere Fuglenavnet om m., Ørn, end Mandsnavnet Arni; se PnSt. S. 12.
Jfr. GN. 16. Nutidsformen er udgaaet fra den gamle Dativ.
25. Totlandsvik. Kaldes tó’ttlannsdalen. — Totlandsdal 1667.
1723.
26. Totland. Udt. mtlann. — Totland NRJ. IV 479.
Tott-land 1610. 1620. Thofftland 1611. Totland 1667. 1723.
*Þ órs land, se Finnaas GN. 13. Det synes utvivlsomt, at Totland
og Nabogaardens Navn Nørland ere sms. med Gudenavne; jfr. Samnanger
GN. 123—125.
27. Nørland. Udt. nørrlann. — Norland NRJ. II 505.
Nerde-landt NRJ. III 431. Nørdherland NRJ. IV 479. Nørlandt 1563. 1611.
Nørreland 1620. Nørdland 1667. Nørland, Nørlang 1723.
«Vist *NjarÖarland, [sms. med Gudenavnet Njorðr,] efter de
ældste Skriftformer.» O. R. Jfr. frgd. GN.
Rygh. Gaardnavne XI.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
