Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34. MASFJORDEN
435
37. 38. Kvinge nordre og søndre. Udt. Ttvingå. — i Kwingh
BK. 34 b s. Quinge NRJ. II 497. Norreqwingenn, Qwinde NRJ. III
455. Quinge 1563. Quinnga 1567. Quinge 1610. Nor og Sør
Qvinge 1667. Nore Qvinge, Søreqvinge 1723.
*Kvingar Flt., Dat. *Kvingum (nu i best. Form), se Forklaringen
af Herredsnavnet Kvinnaherað S. 16 f. «Det besynderlige <i Kwingh»
i BK. 34 b (sent Tillæg) kan neppe være rigtigt i denne Form.» O. R. Jfr.
frgd. GN.
SOLEIM SOGN.
[Sognet, som er benævnt efter Kirkestedet GN. 44, er oprettet i
ny Tid; se ovenfor S. 430.]
Gaardenes Navne: 39. Fausdal. Udt. fausdalen.— Forsdalir
[i Fiendsfiordhe] DN. XII 154, 1427. [Fordaler i Fiaane DN. XII 165,
1427 (Tilføielse fra Midten af 16de Aarh.).] Fossdal! 1611. Fosdal
1667. 1723.
F o r s d a 1 r, som siges at ligge i Fiendsfiordhe (se «Gammelt
Bygdenavn») behøver ikke nødvendig at være denne Gaard, om det end efter
Stedsforholdene kunde synes tiltalende at forklare Fausdal af fors m., Fos,
idet der nedenfor Gaarden er en stor Fos (Eikeruofossen). Tvelyden -au- er
dog paafaldende og synes at være uden Sidestykke; ved GN. 9 og ved Aasene
GN. 80 ere Lydforholdene forskjellige. O. R. tinder Formen i DN. uforenlig
med Nutidsformen og søger i Iste Led det Elvenavn ’Fans-, som man
mulig har i Fause i Stranden; jfr. Folkesprogets faus, fremfusende,
hensynsløs. Se NE. S. 47.
40. Eikemo. Udt. nJgemd. — Eigemou 1611. Egemoe 1667.
1723.
•Eikimór, se Skaanevik GN. 64.
40,3. Eikemotøene. Udt. ei’Jgemdtødna. Skal være et ved
Soen liggende Skovstykke.
Sidste Led er best. Flt. af tó f. (Indl. S. 81).
41. Eikernosæteren. Kaldes stå"dlane.
Daglignavnet er Flt. af Stall m., hvorom se Fjeld GN. 24,7.
42. Kallhovde. Udt. Tcdllåvda (ogsaa hørt Ica dl-). —
Kal-hoffde 1610. Kalffhofde 1611. Kallhofde 1620. Kolhofde 1667.
Kal-hofde 1723.
* K a 1 d(i)h o f ð i ?, af Adj. k a 1 d r, kold, og hqfði m., Fjeldpynt
(Indl. S. 58). Ligger i en Dal, hvorigjennem der pleier at staa en kold Træk.
Skjønt Navnet i 1611 er skr. Kalff-, er det vel neppe sms. med kal fr m.,
Kalv. Nutidsformen er udgaaet fra Dativen - h o f ð a.
42, 2. Legene. Udt. Wgene (!).
En Støl. Navnet er best. Flt. af Lega i., Liggeplads for Kreaturer i
Udmarken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
