Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35.
RØLDAL HERRED.
Herredets og Sognets Navn: Røldal. Udt. rø’lldal.
Ældre Navneformer: Rærykdal s. DN. VIII 401, 1462.
Røgæ-dal DN. II 748, 1501. Røringdall 1563. St. S. 56. Ryldal 1667.
«Nogen Hjemmel for Munchs (og Munthes) Form Rærgudalr [Munch,
Beskr. S. 118 o. fl. St.] er ikke funden; det er formodentlig en Konjektur,
men sandsynlig rigtig.» O. R. Iste Led er vistnok det gamle Navn paa
Dalens Hovedelv, mulig opr. * R ø y r g a f., af et Adj. *røyrugr, som enten
er afledet af r ø y r r m., Rør, Siv, eller af r ø y r r m., Stenrøs, Stendynge ;
se NE. S. 204. 331. Jfr. Rørge, GN. 12 i Ævanger. — * R ø y r g u d a Ir kan
være blevet til *Rølgudalr ved Dissimilation (Indl. S. 21). Heraf kan
igjen Formen fra 1501 have udviklet sig, idet 1 allerede i MA. dialektisk kan
falde bort foran g (Noreen, Altisl. Gramm.3 § 287); jfr. t. Ex. Moggudalr
DN. I 355, 1383 for det sædvanlige Molgadalr, nu Morgedal i Telemarken.
Formen uden 1 i Iste Stavelse har dog ikke formaaet at trænge igjennem.
Røldal Sogn blev skilt fra Suldal i Stavanger A mt, hvortil det før havde
været annekteret, ved Resolution af 18 December 1848, hvorved det flk en
egen konstitueret Præst. Røldal blev definitivt eget Kald ved Resolution af
22 Mai 1885. Forbindelsen med Suldal er neppe oprindelig, da Røldal altid
i verdslig Henseende har hørt til Hardanger; den bestod allerede i 1626 (hvis
Stavanger Stiftsbog er fra dette Aar). O. R.
Gaardenes Navne: 1. Haare. Udt. ha ra. — Hardhen Skibrede
DN. VIII 401, 1462. Hordwin DN. II 748, 1501. Horuenn 1563.
Horffuen 1603. Horem St. S. 57. Haare 1667. Horre 1723.
Ho r ð vin, sms. med vin (jfr. GN. 7). Iste Led er vel snarest Adj.
harðr, haard, sigtende til Jordbundens Beskaffenhed; jfr. Folkesprogets
hardlendt, om et Landskab med haard og stenig Jord. Navnet findes ogsaa
i Yang V. (Bd. IV, 2 S. 320).
1, 3. Legaard. Udt. le gar.
Iste Led er sandsynlig 1 i ð (h 1 i ð) n., Led, Aabning i et Gjerde.
Legaard er det øverste Brug op mod Udmarken.
1,9. Fjetland. Udt. fjcéttlann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
