Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
SØNDRE BERGENHUS AMT
BK. 77 a. 79 a. Navnet har nu overalt best. Flertalsform i Dat. og udtales
med -tn-; i -pn- er vel et t indskudt, hvorpaa p er faldt bort (jfr. Øtten af
*auktn, aukn, Indl. S. 42 f.). Med Hensyn til Afledning er Kvipnir
vistnok at sammenligne med Kvikne, der findes som Sognenavn paa to Steder,
i Gudbrandsdalen (a K u i k n o m, ogsaa en Gang skr. a K u i g n u m) og i
Østerdalen, og som Gaardnavn i Orkedalen (Kviknan, af Kuikna AB. 118).
Det synes ikke umuligt, at Kvipnir kan være en gammel (dialektisk ?)
Sideform til * K v i k n i r og ligesom dette Navn staa i Forbindelse med Adj.
kvik r, levende. Ved Gaardnavnet i Orkedalen tænkes Bd. XIV S. 134 paa
den Betydning, som Adj. kvi kr har i Folkesprogets Kvikleir, Kviksand,
idet Navnet der kan sigte til høie, bratte Mæler, hvor Sanden altid har
været i Bevægelse. Ved Navnene i Hardanger og paa Voss maa man derimod
have Ordet i en anden Anvendelse. Kvipnir har som Navn paa de to
Gaarde paa Voss snarest Hensyn til, at disse ere drivende, «fljote», Gaarde,
hvor Udsæden tidlig modnes; jfr. Folkesprogets Kvika, Kvikugras (agropyrum
repens), benævnt efter denne Plantes overordentlige Spirekralt. Det samme
er vistnok Tilfældet ved Saakvitne i Granvin, der sandsynlig er sms. med
sáð n., Udsæd, og vel tillige ved Kvitne i Ullensvang. Ukvitne paa Voss
(GN. 249) kunde efter Formen maaske opfattes som * Ut-Kvitne, sigtende til
denne Gaards Beliggenhed længere ude i Bygden end GN. 81 og GN. 213.
Isaafald kan man dog efter Stedsforholdene vanskelig forklare det i Ukvitne
indeholdte Kvitne paa den ovenfor antydede Maade. Da Ukvitne ikke skal
være nogen «fljot» Gaard, tør man maaske gjette paa en opr. Form *Ukvipn-,
sms. med det negtende Ú-, som giver Navnet en Betydning modsat den, som
Kvipnir har. — NE. S. 137 er derimod Kvitne i Ullensvang forklaret af
et Elvenavn •Hvitn- (til Adj. kvitr), idet der gjøres opmærksom paa, at
en Dal i Folgefonnen, som har Afløb til Nordpollen i Mauranger og kommer
fra samme Vandskille, kaldes Kvitnodalen («Kvitnaa-» AK.). Dette Hensyn
kan dog ikke berettige til at skille Gaardnavnet fra Kvipnir, Voss GN. 81,
som ikke kan forklares af Elvenavn. Kvitnodalen, som egentlig betegner
Dalen op fra Kvitne, kan vel have faaet en mere udstrakt Anvendelse,
saaledes at dette Navn kom til ogsaa at bruges om Dalføret fra Folgefonnen
og nedover mod Mauranger, ad hvilket Veien til Kvitne i Ullensvang gaar.
40. Aase. Udt. aose. — Aas DN. I 546, 1436. [Osßim NRJ.
111 151.] Aass 1613. 1614. Aase 1667. 1723.
Ass m., Dat. ® A s i (hvorfra Nutidsformen stammer).
41. Skjeldviken. Udt. sj&lvikQ). — Skielduig 1603.
Skiell-uigen 1614. Skielduig 1667. Schieldvigen 1723.
*Skjaldvik. Denne Gaard og Skjeldaas (GN. 92) ligge paa hver sin
Side af en Bæk, som danner Grændsen mellem Odda og Ullensvang Sogne.
Desuagtet er det af sproglige Grunde ikke muligt at forklare lste Led i disse
Navne af et Elvenavn, beslægtet med skil n., Skille. ’Skjald- er Stammen
i Ordet skj ol dr m., Skjold (se Etne GN. 61), der her synes at være brugt
om det høie og brede Fjeld udenfor Gaardene, hvis Omrids seet fra Fjorden
har stor Lighed med den øvre Halvdel af et rundt Skjold (jfr. Bd. XIII S.
463). Skjeldviken er vel forkortet Sammensætning for * Skjeldaas viken. Her
behøver saaledes ikke at foreligge et Elvenavn, som antaget NE. S. 219.
42. Stana. Udt. stana. — [Stade 1612. 1614 Olafsen,
Ullensvang S. 446.] Stadeng (øde) 1614. Ståen 1667. Staaen 1723.
Best. Form af sto ð f., Baadstø (nu i Stedets Dialekt «Stø»). Har
udentvivl Navn som Landingsplads for flg. GN.
43. Isberg. Udt. i’sbcérg. — I,3berge 1614. Isberg 1667. 1723.
Vel *Isberg, sms. med iss m., Is, neppe med et deraf afledet
Elvenavn (jfr. Stord GN. 31). Gaarden ligger meget høit, lige under en Bræ;
her er kun en ubetydelig Bæk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
