Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36. ULLENSVANG
•455
gaardene Ullinsvangr og Frøyjunes (GN. 77), er det samme som det
Gudepar, hvorom Nabogaardene *Ullarland og *Frøyj uland i
Samnanger (GN. 123. 124) ere Minder. — Braavold, se GN. 138.
77. Frøines. Udt. frøines. — Frøiunes BK. 78 a?
Ffrøe-ness NRJ. IV 472. Frønnes 1603. Frøines 1614. 1667. Frønes
1723.
Frøyjunes, sms. med Gudindenavnet F r ø y j a; jfr. Bemærkningerne
til frgd. GN. Formen i BK. gjælder sandsynlig denne Gaard.
78. 79. Berveii nedre og ovre. Udt. bø’rve. — Biorgwin DN.
III 143, 1329. i Biorgvm (?) DN. IV 267, 1348. Biorghuiniar strond
DN. IV 245, 1346. Biorhuin DN. IV 367, 1369. Bergwen DN. IV
689, 1457. [Berghen Cod. AM. 880.] Berwin NRJ. III 152. Borwin
NRJ. III 156. Borgwenn NRJ. IV 472. Beruenn 1563. Berffuenn
1614. Nedre og Øffre Berffuen 1667. Nedre og Øfre Berven 1723.
Bjorgvin, sms. af vin med bjarg n., Sideform af berg, eller
med det omtrent ligebetydende, i Stedsnavne ofte brugte bjorg f. (Indl.
S. 43). Betegner altsaa en Gaard ved Bjerge eller med Grund, hvori der
stikker Bjerg frem. Navnet er hyppigt, nu i forskjellige Skrift- og
Udtaleformer: Bjerve i Hobøl, Bjørge i Sande Jb., Bjerven i Hollen og i Bø Tim.,
Bergvin i Skogn, Berven foruden her ogsaa i Brandbu, i Brunlanes og i
Vikør (GN. 35). Ogsaa Byen Bergen (Bjorgyn) er utvivlsomt kaldet efter
en Gaard af dette Navn, som har ligget der før Byens Anlæg. Se Bd. I
S. 390.
80. Sandstø. Udt. sannstå. — Sandstoð DN. V 131, 1344.
Sandstad NRJ. IV 472 (laa øde, under Berven). Sandstød 1667.
Sandstøe 1723.
Sandstoð, af sandr m., Sand, og s t o ð f., Landingsplads for Baade
(Indl. S. 80).
81. 82. 84. Sekse nedre, midtre og øvre. Kaldes satkkse
mi’ttsækkse, ø ff sta sækkse. — a Sexinn DN. IV 9, 1293. Sexsin
DN. II 69. 70, 1306. i Midsexine BK. 80 a. Segsin DN. XII 55,
1328. a Sexin DN. XII 60. 61, 1332. a Sæxin DN. XII 69, 1340.
Sexin DN. XII 159, 1427. Segxsen DN. XII 160, 1427. af Sæxen
DN. XII 198, 1463. Sexen NRJ. III 153. Sexzin 1563. Sexenn
1603. 1614. Nedre, Mid og Øffre Segxse 1667. Nedre Sexse, Mit
Sexe, Mit Saxe, Øfre Sæxe 1723.
Sexin, sms. med vin. Til Grund for Iste Led ligger Ordet sax n.,
enegget Sverd (i Flt. med Betydning: Sax). Da dette forekommer i
Sammensætningerne Sakselven og Saksaaen (NE. S. 205), kunde man ogsaa her tænke
paa Elvenavn; ved Gaarden kommer der ned en liden Elv, som før Udløbet
deler sig i to Arme, og saaledes maatte kunne sammenlignes med en Sax.
Jfr. Sakseid, GN. 5 i Finnaas.
83. Trappetun. Skal nu kaldes mittsækkse. — Thrapetun
1613. Trappetun 1614. 1667. Trappethun 1723.
Jfr. Trap stølen, GN. 28, 4 i Haus.
85. Hovland. Udt. ho’vland. — Hofland DN. IV 208, 1340.
V 199, 1371. I 325, 1375. IV 612, 1430. [XVIII 63, 1445.] IV 666.
667, 1449. Hoffland NRJ. III 153. 1563. 1614. Houffland 1667.
Hofland med Wansvig 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
