Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
SØNDRE BERGENHUS AMT
105 i Granvin). Høffze NRJ. III 148. Husse 1563. Housenn, Hous
1567. Høugse 1613. 1614. Hougse 1667. House 1723.
H a u s a r, Dat. Haistrn (nu i best. Form), Flt. af li a u s s m. (Indl.
S. 53). — Jfr. GN. 69.
98,6. Sjoarteigen. Udt. sjo’arteijen.
lste Led er Gen. af Sjo m., Sø.
99. Aarekvaale. Udt. aorékålb (ogsaa hørt cw’rö-). — Orhuald
NRJ. III 148. Øffrequall 1614. 1667. Øfre Quale 1723.
Efter Stedsforholdene vilde det være tiltalende at forklare Navnet som
* A r h v á 11, af á f. (Gen. á r), Aa, og h v á 11 m„ isoleret, helst rundagtig
Høide (Indl. S. 56 under h ó 11). Man maatte da antage, at -e- i Aare- var
uoprindeligt ligesom vistuok i GN. 97 ; jfr. Askeland for opr. A s k 1 a n d
(Haus GN. 58). I -kvaale er v bortfaldt ligesom i Flatekvaal, GN. 89 i
Hosanger.
100. Raaen indre. Udt. raæ. — Rwdh DN. XII 198. 1463?
Røde 1603. Rødt 1613. 1614. Røen 1667. 1723.
Se Strandebarm GN. 68. — Jfr. GN. 107.
101. 102. Langesæter indre og ytre. Udt. Idngasætó. — a
Langasætre DN. IX 235, 1427. Langsetter NRJ. III 148.
Lange-setter 1563. Longsetter 1567. Langsetter 1614. Langesetter
Indretun, Langesetter 1667. Langesæther indrethun, Yttre Langesetter
1723.
Langasetr, af Adj. 1 a n g r og s e t r n., Bosted (Indl. S. 74), sigtende
til Jordveiens langstrakte Form, ligesom L a n g a 1 a n d (se Stord GN. 43).
101,10. Grimosanden. grVmó kjendtes.
Daglignavnet tilhører egentlig den Elv, som her falder ud. Se Fane GN. 5.
102. 3. Fagerlien. Kaldes fagerliæ eller trættebø.
Navne, der begynde med Trætte- (i gammel Form I3 rætu ), have gjerne
sin Oprindelse deraf, at Eiendomsretten til vedkommende Jord engang har
været omtvistet.
102,4. Midbø. Kaldes langasætóhajinn.
102. 6. Raasliagen. Udt. ra sshajinn.
Har Navn deraf, at Stedet tidligere har tilhørt Raaen (GN. 100); se
Olafsen, Ullensvang S. 560.
103. Nes. Udt. næs. — Ness 1603. 1614. Nees 1667. Næss
1723.
’Nes n. Paa det ydre Nes ved Indløbet til Sørfjorden.
104. Mæland nordre. Udt. mæ’lancl. — Melland 1614. Meland
1667. 1723.
*Meðalland, se GN. 87, hvorfra Gaarden adskilles ved Tilføielsen
«nordre» (ikke i levende Brug).
105. Trones. Udt. troenes. — Tronnenes NRJ. III 148.
Trondha-ness NRJ. IV 471. Thrundenes 1563. 1603. 1614. Trones 1567.
Troendenes 1667. Trondnes 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
