Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
SØNDRE BERGENHUS AMT
sammen med Landingsstedet GN. 122 og flg. GN., hvis Navn mulig henviser
til gammel Gudsdyrkelse i Egnen, en meget central Beliggenhed paa Halvøen
mellem Eidefjorden og Hardangerfjorden, lige udenfor Indløbet til Sørfjorden,
og er dog fuldstændig adskilt fra Bygderne omkring. Rimeligvis har her
været Tingsted for et større Distrikt. Traditionen fortæller, at der
ligeover-for Tjoflaat, ved Utne (hvor Schnabel, Hardanger S. 46 og Karterne have et
«Tingnes», og hvor Vibe, S. Bergenh. Amt S. 238 omtaler en «Tingvik»), har
været Tingsted for Hardanger. Hvis dette er rigtigt, har man vel paa det
sidste Sted en Fortsættelse af det ældgamle Ting paa Tjoflaat, som af en eller
anden ukjendt Grund er blevet flyttet over til den anden Side af Fjorden.
124. Ulgenes. Udt. ulgenes. — VIuenes 1603. Ulffuenes 1614.
Vlffgenes 1667. Ulgenes 1723.
Da gamle Former mangle, kan om dette Navn kun udtales usikre
Gjetninger. Efter Stedsforholdene synes det ikke muligt at forklare Ulgenes som
sms. med et ellers ukjendt Elvenavn af en Stamme Ulg-, saaledes som
fore-slaaet i NE. S. 284. Udtalen med «haardt» g henviser til *Ulgu-, mulig
et svagt bøiet Adj. i Flt. I saa Fald opr. *Ulgunesjar (jfr. Indl. S. 12),
hvis Flertalsform kunde have Hensyn til de enkelte smaa Nes (Eikenes,
Slaattenes) paa denne Halvø. Iste Led kunde efter Formen være samme
Ord som gotisk w u 1 f) a g s, herlig (der i oldn. Form vilde ha ve ly dt * u 11 u g r),
afledet af w ul fu s rn., Herlighed, der er samme Ord som Gudenavnet Ullr.
Ved Navnet «det herlige Nes» vilde vel Stedet være betegnet som fredhelligt;
jfr. Udenes, Udylgjanes, i Nes Rom., som betyder: det fredhellige Nes
(Bd. II S. 362 f. NE. S. 340). Forklaringen kunde mulig støttes derved, at
Ulgenes er Nabogaard til Tjoflaat, der sandsynlig har faaet Navn som gam
melt Tingsted ; se frgd. GN.
125. Tikene. Udt. vikane. — Vieke 1613. Viiehe 1614.
Vichne 1667. Wikene 1723.
Best. Form i Flt. af v i k f., Vik.
126—128. Djønne ytre, jnidtre og indre. Udt. jødnö. — i
Diornum BK. 78 a. i Dionnom DN. I 279, 1358. 289, 1362. a
Diennom DN. IV 667, 1449. Gettnøø NRJ. III 149. Diørne 1563.
Diønne 1563. paa Dtødnum DN. IX 821, 1566. Diornne 1567.
Diønnum 1603. 1614. Diønne Yttretun, Midtun og Indretun 1667.
Diønne vtrethunet, mitthun og Indretun 1723.
(i) Djqrnum Dat. Flt. (nu i best. Form). Navnet, som ogsaa findes
i Vikør (GN. 38), forklares af S. B. (NE. S. 29) af et Elvenavn * D ý o r n, til
d ý n., Dynd, Mudder. Der skal dog ikke være særlig fugtigt Jordsmon
hverken her eller ved Gaarden i Vikør. Paa begge Steder kunde det derimod
passe at sammenstille Navnet med en germansk Stamme, som betyder: «være
skjult», «stilne af (om Vind)»; jfr. t. Ex. oldhøitydsk tarni, angelsachsisk
di er ne, skjult, og hollandsk bedaren, stilne af. Udenfor Djønne i
Ullensvang, som ligger paa Nordsiden af Hardangerfjorden, gjør Kysten en Bøining
mod N., saaledes at Gaarden længe er skjult for den, som kommer seilende
ind Fjorden, og ligger beskyttet mod Vestenvinden. Djønne i Vikør ligger
øverst i et lidet Dalføre, som gaar op mod N. indunder Fjeldet fra Vik i
Øistesø.
128, 11. Kalvliagen. Udt. Tcallhajinn.
128, 13. Kaiand. Udt. Jcä’land. — Kalfaland DN. V 100, 1338.
Kalffueland 1614.
Kalfaland, se Fane GN. 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
