Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•464
SONDRE BERGENHUS AMT
Raðateigar Flt., sms. med t e i g r m. (Indl. S. 81). Iste Led er vel
neppe det sjeldne Mandsnavn R a Ö i (H r a ð i), som kun kjendes i et Exempel
fra Island fra Landnaamstiden (PnSt. S. 194 f.), men snarere Ordet r o ð f.,
Grusbanke (jfr. Ønavnet Roð ovenfor S. 401). Gaarden ligger paa en Ryg,
der strækker sig langs en liden Elv og saaledes har adskillig Lighed med
en Grusbanke eller Mæl.
137. Berget. Udt. bté’rje.
Nævnes efter Olafsen, Ullensvang S. 609 i Kirkebøgerne for 1762 og har
altsaa allerede da været beboet som Plads; optræder som skyldsat Brug i
Matrikel en af 1838.
138. Braavold. Udt. bräd’vadl. — a Braruallom DN. V 326,
1408. Brawold NRJ. III 149. Brorwolld 1567. Underbrug til
Præstegaarden 1723.
Brárvellir (*Briíar-) Flt., af brú f., Bro, og v <j 11 r m., Vold.
Den sammendragne Form Braa- er alm. i dette Navneled; se Indl. S. 45. —
Braavold hed tidligere et Brug i GN. 76.
139. Huse. Udt. huse. — [Hwsæ Cod. AM. 880. af Hwse
DN. XV 105, c. 1500.] Hus NRJ. III 149. Hwsse NRJ. IV 471.
Huusz, Medhuus DN. IX 822, 1566. Huus 1563. 1603. 1614. 1667.
1723.
* H ú s n., Dat. * H ú s i, Hus. — Medhuus, se Kvinnherred GN. 61.
140. Sandviken. Udt. sannvilçæ. — Sandviik BK. 78 b.
Sanduig Prestegaard 1667. Sandvig Præstgaard eller Enckesædet 1723.
Sandvik. — Blev Kapellangaard i 1779, senere militær Chefsgaard.
[141. Kinserviks Almenning.]
De enkelte Brug kaldes i den trykte Matrikel Viken. «Dette Sted, der
har givet Sognet Navn, er nu en ubetydelig Alminding, paa hvilken Sognets
Kirke staaer; men synes i Fortiden at have været mere bebygget, da man
viser flere Spor efter Huustomter. Forhen var her og et Slags Ladested,
hvor Englændere og Skotter kom for at indtage Trælast» (Kraft1 IV S. 677).
Et Minde herom er Skottefluen, et Skjær ret udenfor Kirken. Inde i Bugten
viser man endnu Tomten efter Stedets gamle Gildestue (Olafsen,
Ullensvang S. 611).
142. Ystenes. Udt. ysstanes. — Østens NRJ. III 149.
Ystenes 1563. 1614. 1667. 1723.
•Ýztanes, den yderste Nes-Gaard. GN. 142. 144—147 ere vistnok
opr. Parter af en Gaard * N e s, benævnt efter sin Beliggenhed paa Halvøen
mellem Kinservikbugten og Sørfjorden.
143. Røten. Udt. røte. — af Rætene BK. 78 b. af Rætæne
BK. 79 a. Røttne 1563. Store Røten DN. IX 822, 1567. Røtten
1613. Rottenn 1614. Røtten 1667. Røten 1723 (store og lille thun).
E æ t i n, vel af r ó t f., Trærod, og vin. Samme Navn findes paa Voss
(GN. 18).
144. Auganes. Udt. atiganes. — Ondenes 1563. Ødenes
1567. Øffdenes 1603. 1613. Øuffdenes 1614. Øudenes 1667.
Oude-nes 1723.
®Auðanes er enten benævnt efter en Eier af Navn A u 8 i, eller lste
Led er Adj. a u 8 r, øde, sigtende til, at Gaarden en Tid som Underbrug
(jfr. GN. 142) har ligget øde. Se PnSt. S. 21 ff. Ogsaa i Augestad
(AuÖa-staöir), GN. 41 i Jondal, er ð gaaet over til g.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
