Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36. ULLENSVANG
•467
i Leximi BK. 79 a. Feil for Sexini [GN. 81] ?
i Sposuollum BK. 79 a (anf. under Ullensvang K.).
En opr. Form *Sp<jrsvellir, sms. af Mandstilnavnet spon m.,
Spurv (som kjendes fra Islands Landnaamstid og mulig i Norge har været
anvendt som virkeligt Maudsnavn, jfr. Sporson i DN. Il 134. 1326, fra
Valdres, se PnSt. S. 231), og v q 11 r m., Vold, er efter Skrivemaaden i BK.
ikke usandsynlig, om den end beror paa en temmelig usikker Gjetning.
i Brynolfsstaðum BK. 80 a (anf. under Ullensvang K ).
Brynjolfsstaðir, sms. med Mandsnavnet Brynjolfr; se PnSt.
S. 54. Laa lige indenfor Hovland; se under Forklaringen af GN. 85.
Widall NRJ. III 150 (Kinservik).
*Viðdalr?, af v i S r m., Skov. Er neppe samme Gaard som a f
U e ð o 1 u m, der i BK. 77 a er anført under Granvin K.; se «Forsvundne
Navne» i Granvin.
[Graff NRJ. IV 471 (Part af GN. 108 Utne).] Groff 1603 (gaaet
ind under Utne). Graaff 1614.
* G r o f f., d. e. Grav, Fordybning (Indl. S. 52), skal endnu bruges om
en Part i Utne (udt. grå’væ). Har Hensyn til en Fordybning, som Elven her
har gravet.
Rylledalen 1614 (Odda).
I Iste Led bør man udentvivl søge et Elvenavn; men det kan være
tvivlsomt, om dette er det samme, som man har i Rynes i Eidsvold (R y 11
u-nes 1335). Se Bd. II S. 387. NE. S. 202. Paa Østsiden af Sandvenvandet
skal der findes en Plads rø’rgedal, som man mulig tør identificere med
Rylledalen. Forholdet mellem disse to Navneformer vilde da blive det samme
som mellem *Røvrgudalr og Røldal; se ovenfor S. 439.
Bølle 1614 (Ullensvang).
Vel * B æ 1 i n., Opholdssted, Bolig (Indl. S. 46).
Glindthen 1603. Glindten 1613 (anført saaledes, at det maa
antages at have ligget nær GN. 71 Helland).
Dette Navn, som ikke længer er i Brug, kunde maaske hænge sammen
med Folkesprogets glanta og gletta, at glide, og Gletta f., Glathed, glat Føre.
Eller skulde Stedets Navn være udgaaet fra et Mandstilnavn Glinten (jfr.
ældre dansk Glinte, Glente)? I 1603 nævnes blandt Brugere paa Helland
«Sivert Glinten», i 1610 og 1612 «Johannes Glinten» (saaledes Olafsen,
Ullensvang S. 505), altsaa med Stedsangivelsen føiet direkte til Personnavnet uden
den Præposition, som man skulde vente ved et egentligt Stedsnavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
