Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37. EIDFJORD
471
9,8. Steinstølen. Udt. steinstølen.
10. Mykletun. Udt. myTcUatún. — Møchilton NRJ. III 146.
Møckelthun 1563. 1614. Møchletun 1667. 1723.
*Myklatiin, det store «Tun» eller Brug (tün n., Ind). S. 82).
Jfr. GN. 8.
11. Lilletun. Udt. littlatún. — Litletwn OE. 144. Lille Thun
1613. Lelletun 1667. Lillethun 1723.
»Lítlatún, det lille «Tun». Jfr. frgd. GN. og GN. 8.
11. 3. Halleskaret. Udt. hdddlaslcare.
Halle- kan i denne Sammensætning neppe være Adj. hal lr, hældende,
men er vistnok Hall f., Hælding.
12. G-aratun. Udt. garatún. — Gardeton NRJ. III 146.
Gaards-thun 1563. Gaaretuen 1603. Garethun 1613. Garretun 1667.
Gare-thun 1723.
*Garðatún, sms. med garðr m., her vel i Betydningen: Gjerde
(Indl. S. 51). Jfr. GN. 10. 11 samt GN. 8.
13. Røise. Udt. røl só. — Røsze OE. 144. Røise 1613.
Røigse 1667. Røise 1723.
* R ø y s a r f., Dat. * R ø y s u m (nu i best. Form), Flt. til r ø y s i
(h r ø y s i) n., Røs, Stendynge (Indl. S. 72).
14. Hjelmo. Udt. jø’lmö. Dalen heder jø’lmadalen. — Hielme
OE. 144. St. S. 115. 1614. Hielmoe 1667. 1723.
Efter NE. S. 102 (jfr. Bd. Yl S. 96) betegner Navnet egentlig den Elv,
som gjennemstrømmer «Hjelmodalen» og falder ud ved Garatun. Denne Elv
heder imidlertid Veig, og den Tverelv, som kommer ned ved Hjelmo, skal
kaldes jø’lmöælvæ (ikke jø’lmö). Derfor bero maaske Oplysningerne i NE. paa
en Misforstaaelse. Er dette rigtigt, maa Hjelmo opfattes som best. Dat. Flt.
af hjal mr m., Hjelm, Ståk, stakformet Fjeld (Indl. S. 55); jfr. frgd. GN.
Hermed stemmer det da, at Dalens Navn snarest synes at være sms. med
Gen. Flt. af dette Ord. Efter en Meddelelse kan Navnet maaske have Hensyn
til runde Nuter ved Gaarden. Det ligger dog nær at sammenstille Hjelmo
med et ligelydende Elvenavn i Aurland, hvorfor man kunde være tilbøielig
til at formode, at Hjelmo egentlig har været (og endnu er?) Navn paa Veigs
nedre Løb.
15. Yivelien. Udt. vi’velíœ.
Ved Udløbet af Elven ví’vó i Veig. Vivo er maaske beslægtet med
veifa, svinge, dreie; se NE. S. 299. Jfr. Vivaasen, Voss GN. 181.
16. Sandvadet. Udt. sannvae.
Af Sand m. og Vad n., Vadested (v a Ö, Indl. S. 84). Ligger ved Veig.
17. Maurset. Udt. m&rset. — Maursetter 1723 (før
Husmandsplads og ei skyldsat).
Er vistnok samme Navn som Maursæter i Hornindalen og i Stryn, der
paa det første Sted findes i gammel Form M o ð r u s e t r, af Plantenavnet
maðra f. (se Skaanevik GN. 109) og setr n., Bosted (Indl. S. 74).
18. Sysendalen. Udt. sý’sendalen. [Kaldes garen.} —
Sysen-dahlen 1723 (som GN. 17).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
