Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•476
SONDRE BERGENHUS AMT
mon eller Terrainforhold. Som en anden Mulighed bør nævnes, at Bagn m.
egentlig kan være et gammelt Ord med Betydning: Træstamme, væsentlig
det samme som svenske Dialekters bagne m., «gröfre gren, som utgår från
sjelfva stammen» (anført af Rietz fra Södermanland, Vestmanland og Nerike),
vistnok beslægtet med gotisk b a g m s, Træ, tydsk Baum. Et saadant Ord
kunde være brugt som Stedsnavn, ligesom t. Ex. stafn, Stavn (opr. Stamme),
og stabbi i Navne kunne betegne stærkt fremspringende, bratte Høider
(jfr. Stamnes, Bruvik GN. 56, og Haastabbe, Ullensvang GN. 120). Bagn,
d. e. Stammen, vilde da her i Ulvik kunne have Hensyn til den langt
udstikkende høie Halvø, paa hvilken Gaarden ligger. — Jfr. Bangsnes, GN. 32
i Eidfjord (nu overført til Vikør).
35. Holkasvik. Udt. halkasvik,æ. — Holckisuig 1603. 1613.
1614. Holckenswiig St. S. 114. Holchesuig 1667. Holkesvig 1723.
*H<jlknsvik?, sms. med holkn, Sideform til helkn n., stenet
Grund. Efter denne Forklaring, som stemmer udmærket med Stedsforholdene,
bliver dog Mellemvokalen -a- noget paafaldende. Mulig tør man til
Sammenligning anføre Udtalen af Heradstveit, GN. 1 i Vikør, hvis dette er opr.
Herjolfsþveit.
36. Sygnestveit. Udt. sy ggnestveit. — Svgnisþueit DN. II 96,
1312. Signistuedt 1603. 1614. ’ Signesthued 1613. Søgnestuedt 1667.
Søgnestvet 1723.
Sygnisþveit, sms. med ]>veit f. (Indl. S. 83). «Gaarden ligger
ved en Fjord, som nu kaldes Osefjorden efter den i Fjordbunden liggende
Gaard [GN. 37]. Navneformen i Forbindelse med Beliggenheden og
Forekomsten af Stammen Sogn- paa andre Steder i Fjord- og Elvenavne synes
at berettige til den Formodning, at Iste Led er et Fjordnavn Sy gni r,
dannet af den nævnte Stamme», beslægtet med súga, at suge, og so g n ,
Søens tilbagegaaende Bevægelse i Brændingerne. O. R., N. Fjordn. S. 51, jfr.
S. 31, samt bl. a. NE. S. 238.
36,3. Rembesdalen. Udt. rcémbesdalen.
Er en Støl i Rembesdalen (med Elven ræ’mbesdðló), et af de Dalfører,
som munde ud i Simadaleu i Eidfjord. Da den ligger ved et Vand,
Rembes-dalsvandet, tør man i Iste Led søge et Sjønavn * Rem bir m., som vel er
at sammenstille med Folkesprogets Remba f., Spændthed i Maven, og Adj.
remben, trang, næsten ufremkommelig (se Ross); jfr. islandsk re mb ast,
anspænde sig.
37. Ose. Udt. osa. — i Osa DN. II 186, 1337. IV 245, 1346.
BK. 33 b. i Ose DN. IX 822, 1567. Ose 1567. Ouße 1603. Ouse
1667. 1723.
O s i m., Dat. O s a. Navneformen og Gaardens Beliggenhed i^ Bunden
af Osefjorden kunde lede Tanken hen paa et gammelt Fjordnavn *Osi (jfr.
Bd. XIV S. 3). En saadan Opfatning er dog neppe tilstedelig, da Osefjorden
med Sandsynlighed tør antages at have hedet * S y g n i r (se frgd. GN.).
O s i har da vel Hensyn til, at Gaarden ligger ved Udløbet (óss m., Indl.
S. 69) af de betydelige Elve no’rdølö og au’sdølö, som her forene sig. Mulig
er Ó s i en Sideform til óss m. ligesom t. Ex. h o 1 m i til h o 1 m r.
38. Oseiinse. Udt. óysafinnse.
Betyder vel: den til Ose hørende Del i Finse (ved Finsevand N. for
Hardangerjøkelen). Til Grund ligger vistnok Elvenavnet fi’nnsó, som efter
NE. S. 49 er afledet af Plantenavnet Finn m., nardus stricta, men vel snarere
bør forklares af firn, Folkesprogets Firne, Finne n., Vildmark (jfr. Bd. V
S. 112).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
