Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38. ULVIK
•481
68. Hyllen. Udt. hy elie. — i Hylini BK. 77 b. Hille NRJ.
III 144, 1563. Hyldenn 1603. 1613. 1614. 1667. Hylden 1723.
*Hyllin (af *Hillin), sms. med vin. Da Gaarden ligger paa en
h j a 11 r, Terrasse (Indl. S. 55), er dette Ord udentvivl at søge i Navnets
Iste Led. H y 11 i n (hvis -y- skyldes det bortfaldne v i -vin) forekommer
ogsaa i Spydeberg, i Nannestad og paa Voss (GN. 110). Se Bd. I S. 54.
II S. 399.
69. Skeie. Udt. sjeide. — Skeidh DN. III 571, 1446. [Sked
Cod. AM. 880.] Skiee 1603. Skie 1614. Skeye 1667. Scheye 1723.
Skeið, se Kvinnherred GN. 90. Paa en Flade, ikke synderlig høit
over Søen og Vambeimselven.
70. Vambeim. Udt. vambeim. — Vambheimar, i Vambheimum
DN. XII 41, 1316. [Vomim NRJ. III 143.] Vambem 1563. Vamben
1614. Vambemb 1667. Wambem 1723.
V a m b (h) e i m a r Flt., sms. med heim r. Iste Led er v o mb f.,
Vom, Mave, der haves som Navn paa Fosser, rundagtige Holmer og Tjern
(Bd. I S. 45). Her synes dette Ord at sigte til den lille runde Vik, hvori
Vambeimselven falder ud, nu kaldet vå’mbavikjæ, tidligere maaske brugt i
den usms. Form *Vomb(in). Ved Elvens Udløb er et Nes mu\ggenæs,
hvoraf man maaske turde slutte, at Vambeimselven engang har hedet * Mugga
(NE. S. 164 f.); i saa Fald synes *Auðn (se GN. 65) at have været Navn
paa et Tilløb til Vambeimselven.
70,5. Gjerdet. Kaldes vambeimsjære.
71. Lisebrekke. Udt. Wsebreehlce. — Lißbrecke 1603.
Lise-brecke 1613. Lißbreche 1667. Lisebrecke 1723.
Da gamle Former mangle, kan intet sikkert siges om Navnets Iste Led.
Det kan vist ikke være det forholdsvis sene Kvindenavn Lisa (egentlig
Kort-navn til Elisabeth), som efter Aasen (Navnebog S. 79) hører hjemme paa
Østlandet. Gaarden ligger ligeoverfor Lindebrekke (GN. 64), hvilket kunde
tyde paa, at Lise- paa en eller anden Maade dannede en Modsætning til
Forledet i dette Navn.
73. Frøsten. Udt. frysstoé. — Frøstemb 1603. Frostenn
1614. Frosten 1667. Frøsten 1723.
*Frystin, sms. med vin. Iste Led er vistnok frost n., Frost,
neppe et deraf afledet Elvenavn (NE. S. 59), da der her kun er et ubetydeligt
Vandløb. Gaarden ligger høit oppe i en bråt Skraaning. Det turde være
uvist, om Bygdenavnet Frosta (Frosten) i Indherred (i MA. Frosta f.) er
beslægtet (Bd. XV S. 63, jfr. XIV S. 113).
74. 75. Tveite indre og ytre. Kaldes littla og störa tveitö.
— Tuedt DN. IX 822, 1567. 1614 (Lille- og Store-T.). Indre og Yttre
Tuedte 1667. Indre Tvedten, Yttre Tvedte 1723.
* Þ v e i t a r, Flt. (nu i best. Dat.) af f v e i t f. (Indl. S. 83).
75. 2. Aarsliaug. Udt. å’rsaug (ikke ad-).
Vist sms. med Mandsnavnet Orm.
76. Hetlenes. Udt. heéttlenes. — Jfr. GN. 52.
*Heslines, sms. med h e s 1 i n., Sted, bevoxet med Hassel (Indl.
S. 31. 53).
Rygh. Gaardnavne XI.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
