Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•498
SONDRE BERGENHUS AMT
[Østesin DN. XV 105, c. 1500.] Østesøin DN. IX 817, 1564.
Østesøøn NRJ. III 138. 156. Østensøer DN. IX 819, 1564. Østensø
1614. Østensøe 1723.
Øystusynjar sókn, efter Kirkestedet GN. 44.
Egen Præst nævnt DN. II 53. I 93? BK. 81 a (1329). O. R.
Gaardenes Navne: 35. Berven. Udt. bø’rve. — [Berguna DN.
XV 105, c. 1500.] Berwin NRJ. III 140. Beruenn 1563. Berffuen
1603. 1614. Berffuen 1667 (Fogedgaard). Berven 1723.
•Bjørgvin, se Ullensvang GN. 78.
35,6. Haugen. Paastodes kaldet Tcallhaujinn.
Daglignavnet er vel sms. med Kol n., Kul.
36. Raaen. Udt. race. — Rudh DN. XII 40, 1316. 42, 1317.
70, 1340. 159, 1427. Rud DN. XII 228, 1490. Rødt 1614. Røen
1667. 1723.
R u ð, se Strandebarm GN. 68.
37. Vatnedalen. Udt. vcCttnadalen.
38. Djønne. Udt. jfrdne. — Diønne 1614 (øde). 1667. 1723.
Se Ullensvang GN. 126. Nutidsformen kan stamme fra en Dat. Ent. f.
(i) * O j o r n u.
39. Tjosaas. Udt. Jgo’sås (ikke -aos). — a Tioosase, Tioossass
DN. XII 105, 1402. Kiøsos NRJ. III 141. Tiwrssaas NRJ. IV 471.
Thysaas 1563. Tiussaas 1567. Thiuffsaas 1603. Tiussaas 1614.
Thiusaas 1667. Tiosaas 1723.
En rimelig Forklaring af dette Navn frembyder sig, om man antager en
opr. Form *í>jórsáss, sms. af áss m., Aas, med Dyrenavnet Jijórr m.,
Tyr; dette sidste Ord er i usms. Flertalsform brugt som Gaardnavn i Manger
(GN. 79). Med den ældste Skrivemaade vilde det dog stemme endnu bedre
overens at forklare Navnet som Pjósáss, sms. med J)j ó n., den tykkeste
Del af Laaret, Lænd, Hofte. Mulig har den Hovde, ved hvilken Gaarden
ligger, og som meget ligner en Mandspande, kunnet sammenlignes med et
X) j ó; jfr. Finnaas GN. 43 samt Bd. XVI S. 60. Allerede i 2den Halvdel af
14de Aarh. kan man i Gammelnorsk finde enkelte Exempler paa T- for opr.
]?-, hvilken sidste Lyd altsaa ved denne Tid var i Begreb med at svinde.
Diplomet fra 1402 har dog ellers ikke Exempel paa saadan Skrivemaade.
40. Stue. Udt. stue. — Stuffue 1613. 1614. Stue 1667.
1723.
Vistnok Dat. af s t ú f r m., Folkesprogets Stuv, som dog nu i Vikør
skal udtales med v; se Stord GN. 36.
41. Mo indre. Udt. mo. — i Mom BK. 81 b. Mo NRJ. III
141. Mouff 1603. Mouffue 1614. Moe 1667. Moe udj Wigen 1723.
M ó a r, Dat. Mó(u)m, Flt. af mó r m., Mo. — Ved «Wigen» menes
Bunden af Øistesøbugten, hvorefter flg. GN. er benævnt. — Jfr. GN. 12.
42. 43. Yik øvre og nedre. Udt. vil. — Miðuik BK. 80 b.
insta Viik BK. 81 b. i insto Viik DN. XII 105, 1402. [Wike Cod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
