Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40. VIKØR
499
AM. 880.] Wiik DN. XII 197, 1463. Vik DN. XII 228, 1490. Wigh
NRJ. III 141. Øfreuig og Viig 1563. Nederuig 1614. Øfreuigh,
Nedreuigh 1667. Øfre og Nedre Wiig 1723.
Vik f. (Indl. S. 85). Jfr. «Wigen. under frgd. GN.
42,2. Lundenes. Udt. Wndanes.
*Lundarnes, sms. med 1 u n d r m., Lund (Indl. S. 66). Ved dette
Ord kan her, paa et Nes ligeoverfor det gamle Gudsdyrkelsessted Øistesø (se
flg. GN.), have været betegnet en hellig Lund.
44. Øistesø. Udt. oistese. — Se Oplysningerne om Sognets
Navn S. 497 f. Østesøøn, [Ostesøen] NRJ. III 141 f. Østensø 1563.
Østennsiøer 1567. Østensø 1603. 1614. Østensøe 1667. 1723
(Tor-biørnsthunet, Kiettiulsthunet, Brigtsthunet og Toresthunet).
CEystusyn, sms. med vin. I Iste Led er Œy- opstaaet ved
u-omlyd af Ei-, ligesom t. Ex. i Œyðvin, af *Eið-vin (Vikør GN. 47). Med
Hensyn til Forledets tostavelses Form kan sammenlignes det Gaardnavn,
hvorefter Vanse Sogn og Herred er benævnt, Vanesyn DN. I 209, e. 1339.
IV 87, 1311. 161, 1328, a Wanyssyn DN. IX 229, 1422, ellers i 14de
Aarh. sædvanlig i sammendragen Form V a n s y n. Mulig kan dette
Gaardnavn hjælpe til at belyse Oprindelsen af CEystusyn. Begge Navne
indeholde et Forled, som synes egentlig at være et sms. Ord, hvis sidste Led
ender med Genitivendelsen -s. Da baade CEystusyn og Vanesyn
(Vanysyn) ere gamle Kirkesteder, ligger det nær at søge en Betegnelse
for et hedensk Gudsdyrkelsessted (jfr. Ullensvang GN. 76) i sidste Led af
Œystus- og Vanes- (Vanys-). Efter Formen synes begge disse Forled
at kunne forklares som Sammensætninger med v é n., Helligdom, hvilket Ord
i svagt betonet Stilling — i Lighed med Behandlingen af -vin i Navne —
kunde blive (i Gen.) til -ves- eller -vis- og videre dels til -us- (som i
CEystusyn, hvor en lang Stavelse gaar foran), dels til -es- (som i
Vanesyn, efter en kort Stavelse); jfr. Guðislund(a)r i Hobøl, i
Skjeberg og i Enebak (Bd. I S. 247), som paa lignende Maade kan forklares af
* G u ð - v é s-1 u n d r, d. e. Lunden om Gudernes Helligdom, samt Guðisáss
i Furnes (Bd. III S. 75), vistnok opr. * G u ð - v é s-á s s. I CEyst-, af *.Eist-,
og i Van- har man da at søge enten Betegnelsen for en Guddom eller for
noget, som paa anden Maade nærmere bestemmer Helligdommens Art. Det
første synes at være Tilfældet med V a n e s y n, der kan forklares som:
Engen ved Vanernes Helligdom, sms. med V a n i r, der efter den norrøne
Mythologi var Navn paa en enkelt Gudeslægt, Nj o r ð r, F r ø y r og F r ø y j a.
(Denne Forklaring af "Vanesyn og af G u ð i s 1 u n d (a) r er ogsaa
uafhængig fanden af A. Kjær). Iste Led i CEystusyn, * E i s t-, ældre * A i s t-,
hænger vel sammen med det gotiske Verbum a i s t a n, vise Ærefrygt, og
videre bl. a. med oldhøitydsk érén, éran, hædre, tilbede (tydsk Gott
verehren), og det oldn. Gudindenavn Eir (jfr. om disse Ord A. Kock, Arkiv
XX S. 46 f.). Man bør maaske snarest forklare Forledet i CEystusyn afet
Ord *aist- med Betydningen: Dyrkelse (blót), saaledes at
Œystus-bliver at gjengive ved: helligt Sted for Gudsdyrkelse, omtrent enstydigt med
det senere blóthof; jfr. Lundenes (GN. 42,2) paa Nabogaardens Grund.
Det fortjener dog at nævnes, at CEystusyn efter Formen kunde indeholde
en Sammensætning af det nævnte Ord *aist- og his n., Hus (jfr. b 1 ó
t-h ú s og gotisk g u d h u s, Gudshus); men der er neppe nogen Grund til at
skille 2det Led i dette Navn fra 2det Led i Vanesyn og Guðis 1 und(a)r.
— De fra 1723 anførte Partnavne ere alle sms. med Personnavne; om
Mandsnavnet Brigt se Aasen, Navnebog S. 72.
45. Eikelien. Udt. ei\éliæ.
Sms. med eik i n., Sted, bevoxet med Eg (Indl. S. 31. 48).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
