Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40. VIKØR
503
72. Steinstø. Udt. steinsté. — Stenstad NRJ. III 142.
Sten-stedt 1563. Stenstøe 1613. Stenßstø 1614. Stienstøe 1667.
Sten-støe 1723.
Stein sto 3, af steinn m., Sten, og s t q ð f., Landingsplads for
Baade (Indl. S. 80). Findes som Gaardnavn ellers kun i Hammer (GN. 72).
73. Hjelle. Udt. ’jødlö. — Jelle 1614. 1667. 1723.
Best. Dat. Flt. af h j a 11 r rn., Terrasse (Indl. S. 65). Jfr nedenfor S. 605
under Geitzskasætir.
74. Fosse indre. Udt. fas.se. — i Forse DN. XII 66, 1338.
Forss DN. XII 155, 1427. af Fors DN. XII 197, 1463. Fosse
1667. 1723.
Fors m., Dat. Forsi. Ved en Fos i Bjølva (NE. S. 17. 315). — Jfr. GN. 8.
75. 77. Aalvik ytre og indre. Udt. aUvikäne. — Oluikar
DN. II 69, 1306. [i Oluikum DN. XV 14, 1324.] i Olluikum DN.
XII 66, 1338. i Ölvikom DN. IV 213, 1341 (Afskrift fra 1413).
Oluikar DN. XII 159, 1427. Ølvikar DN. XII 197, 1463. Wluigh
NRJ. III 142. 1563. Oluig 1563. Aaluig 1567. Vlffuig 1603. Ølluig
1613. Vlvig 1614. Yttre Aaluig, Indre Aaluigh 1667. Yttre Aalvig
Iste og 2det Tun, Indre Aalvig Iste og 2det Tun 1723.
Qlvikr (Qlvikar) Flt. Iste Led synes at være Trænavnet olr m.
(Gen. a 1 r a r), Older, hvis -r er bortfaldt mellem 1 og v. Ellers
sammensættes vik sædvanlig med det af Trænavnet afledede Samlingsord e 1 r i;
jfr. Erviken, GN. 111 i Aasene. I Aalvik findes Older i stor Mængde. —
Om Tyrve under Indre Aalvik se Forklaringen af Jondal GN. 45.
76. Tveit indre. Udt. tveit. — Twedt NRJ. III 143. Tweitt
NRJ. IV 471. Thuedt 1563. 1614. 1667.’ Tveedte ved Aalvig 1723.
*Þ veit f., se GN. 9.
78. Tveit lille. Kaldes vcettle tveit. — Tuedt 1667. Lille
Tveten 1723.
79. Kjepso. Udt. Jgœ’ppsó. — Kiepße 1613. 1614. Kiepse
1667. Kiebse 1723.
Navnet kan egentlig have tilhørt den lille Elv strax indenfor Gaarden
og i saa Fald være en Omdannelse af *Kefsis-á, der enten ligefrem er at
opfatte som «Træls-Elven» eller vel snarere som en forkortet Sammensætning
for *Kefsisskorar-á (®Kepsis-), hvor Iste Led er en Sideform til
Kexisskor med bevaret -ps- (se ovenfor S. 465 f.); man har i Navne ofte
Exempel paa, at en Lydovergang ikke har formaaet at trænge helt igjennem
(jfr. S. 439). Kjepso har da i Endelse rettet sig efter de alm. Elvenavne i
best. svag Form, ligesom kji’nnsó i Kinservik S.
80. Bjotveit. Udt. bjó’tveit. — [Biøntweth Cod. AM. 880?]
Biuthuedt 1603. Biuvtuedt 1614. Biugtuedt 1667. Biotwed 1723.
Se Ullensvang GN. 130. — GN. 80—82 ligge paa Fjordens Sydside.
81. 82. Aas store og lille. Udt. aos. — Lille Aass 1603.
1614. Stor og Lille Aass 1667. Stoeraass, Lille Aase 1723.
* Á s s m., Aas (Indl. S. 42).
82,2. Rabben. Udt. ra’bben.
Best. Form af r ab br m., langstrakt Banke (Indl. S. 69).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
