Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•504
SONDRE BERGENHUS AMT
FORSVUNDNE NAVNE.
Rydsætir DN. XII 15, 1293. Reydsætir [i Vikør S.] DN. XII
159, 1427.
R y ð s e t r synes efter den ældste Kilde (hvor Navnet forekommer 3
Gange) at være den opr. Form. R y ð s e t r (Røset) er ogsaa Navn paa en
Gaard i Frænen. Da denne ligger ved samme Elv som Rødalen, har man
sluttet, at begge Navne indeholde et Elvenavn af Stammen R y 8-, til r y ð n.
(ryðr m.), Rust, sigtende til jernholdig, rødlig farvet Sand eller Sten i Leiet
(NE. S. 201. Bd. XIII S. 296). Der er da en Mulighed for, at der ogsaa i
JR y ð s e t r i Vikør kan foreligge et Elvenavn. Dog synes en Stamme R y 8
-(maaske ikke overalt af samme Oprindelse) at forekomme ogsaa udenfor
Elvenavne, saaledes i Rødaas (R y ð á s s) i Orkedalen, i Røvik paa Ytterøen (R y
d-uik AB.) og i Røiskje i Inderøen (Rydiaskeid AB.); jfr. Bd. XIII S. 355.
XIV S. 126. XV S. 158. 192 f. Naar Navnet i Vikør viser Vaklen i Skrift
mellem y og ey, kan hermed sammenlignes, at Rødløs i Sande Jb. i MA. er
skr. baade Ry du- og Røydho- (her dog det sidste udentvivl det rette,
se Bd. VI S. 38).
Gæruinga sættr DN. II 70, 1306. Girningasæter [i Vikør S.] DN.
IV 567, 1410.
Gørvingasetr (med Sideformen *Gerningasetr?), sms. med
setr n., Bosted (Indl. S. 74), kunde efter A. Torp betyde: den forhexede
Gaard, idet lste Led efter Formen kunde være Gen. af *gørvingar,
Sideform til gerning ar, gjorningar f. Flt., Hexeri, Trolddom.
Sund [i æfzstom lunum, Vikør S.] DN. X 36, 1339.
Sund n. Herved kan vel efter Stedsforholdene i dette Sogn kun menes
Noreimsundet, alm. kaldet {ut, inn) i sónde.
Mæadalr, Sæter til Skaaleim (GN. 30) DN. I 93, 1304. (Mødal
nu Støl til GN. 11 Sandven.)
I Diplomet fra 1304 siges Sæterveien fra Skaaleim at gaa «over
Rosse-landsskovene til Mæadalr». Sæteren Mæadalr, nu mø’dal, ligger ved
en Elv, som gaar ned til Kvamsskogen. I denne Elvs Dalføre voxer nu
Løvskov; men efter hvad der er mig meddelt, er det rimeligt, at her
tidligere har været Furumoer, saaledes at Mæa- kan forklares som opr. *Mcejar-,
Gen. af et Elvenavn * M æ r f., afledet af mór m., Mo. Ogsaa i Øistesø S.
er der en Støl mø’dal (under Klyve), her dog efter Stedsforholdene kanske
snarest at forklare af * M i ð d a 1 r, d. e. Midtdalen (jfr. Aasene GN. 88).
Tælgdal BK. 78 b. i Tælgsdale BK. 81 b.
Tel g (s) d air, nu M’ldalen, en liden Dal (uden Vandløb), som fra
Øistesø gaar op mod GN. 46 Tegland. Navnet tør derfor mulig opfattes
som en forkortet Sammensætning for *Telglandsdalr, d. e. Dalen, som
fører op mod Teigland; jfr. Lindaas GN. 37,2. Bd. XIII S. 417
sammenstilles Navnet med Telstad i Surendalen, skr. af Telsdalom AB., mulig
opr. *Telgsdalir.
i Assnæse BK. 81 b. 82 a (anført under Vikør K.).
Udentvivl Feil for GN. 3, som ikke ellers omtales i denne Kilde.
i Miafanesi BK. 80 b (anført under Øistesø K.). Miønes,
Ødegaard i Øistesø S. 1614.
Mjávanes, se Valestrand GN. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
