Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40. VIKØR
505
[j Eigilsase DN. XV 106, c. 1500.] Engelsaas, Ødegaard i Vikør
S. 1614.
Forklares PnSt. S. 144 af *Ingjaldsáss, sms. med Mandsnavnet
Ingjaldr. Hertil har dog S. B. og A. Kjær føiet følgende « Tillæg» S. 295:
«Engelsaas i Vikør er vistnok samme Gaard som j Eigilsase DN. XV 106
(c. 1500), der nævnes mellem to Gaarde i Vikør. Herved bliver Forklaringen
af Ingjaldr tvivlsom, uagtet Eigilsase mulig kan være Feil for Eingilsase.»
Hoffde, Ødegaard i Øistesø S. 1614.
Vel * H (j f ö i m., Fjeldpynt (Indl. S. 58 under liofuð).
Blaakilden, Ødegaard i Øistesø S. 1614.
Vistnok Feil for blcuSTcadleddlen strax S. for GN. 46 Tegland (paa AK.
kaldet «Blaakol»), som ikke synes at have nogen lokal Forbindelse med den
efter et Fjeld benævnte Sæter blaolcädl nær Hamlegrøen. Iste Led i den
nævnte Dals Navn turde snarest være Plantenavnet Blaakoll m., Skabiose,
scabiosa succisa, nu efter Aasen i Hardanger kaldet Blaahatt.
[Geitzskasætir,] i Geitzskasætre DN. XII 66, 1338 (vel i Øistesø
S.). [Jfr. Geirskahiallir DN. XII 155, 1427, anført som liggende i
Øistesø S. af Gæiskahiolum BK. 79 a, anført under Kinservik K. af
Geitzskahialle DN. XII 197, 1463, anført som liggende i Hardanger.]
Disse Navne ere i NE. S. 69 opførte under et Elvenavn * Geisk, hvoraf
man kunde mene at finde et sikkert Spor i Geiskebækken i Bykle, som gaar
forbi Gaarden Geiskeli. Det maa dog mærkes, at Geiske- (Geiska )
paafaldende hyppig (ialt 4 Gange) er sms. med -li, medens dette Forled efter
NE. ellers kun forekommer i Gjeiskedal i S. Undal og i de her anførte
hard-angerske Navne; ved Gjeiskevik i Lødingen Andes efter Bd. XVI S. 38 intet
Vandløb. Derfor maa det synes tryggest at opfatte Geiskebækken i Bykle
som en forkortet Sammensætning for * Geiskelibækken, og man bør ved
Forklaringen af Navneledet Geiske- tage Hensyn til dets hyppige
Sammensætning med -li. Man opnaar en fra Meningens Side særdeles tilfredsstillende
Forklaring, om man med A. Kjær forstaar Geiske- (Geizka-) som Plantenavnet
geitskor f. (egentlig: Gjederagg, se Lidén i Tidsskriftet «Studier i nordisk
filologi» Bd. I, Helsingfors 1910, S. 19 f.), Folkesprogets Gjeitsko, Dueurt,
epilobium angustifolium. Hermed stemmer ogsaa Skrivemaaden med -tz- i
to Kilder. I Iste Led har man da en Svækkelse af * Geit skar- til
G e i t s k a-, Geizka-. Den vaklende Sognehenførelse tyder paa, at Gaarden
har ligget nær Grændsen mellem Øistesø og Kinservik Sogne. Det er da en
meget rimelig Formodning, at der ved Geizka hjallar — ogsaa kaldet
Geizkasetr, af setr n., Bosted (Indl. S. 74) — menes GN. 73 * Hj al 1 a r,
hvilket Navn ikke forekommer i gamle Kilder.
[Bondhahus DN. XV 106, c. 1500 (anført mellem GN. 3. 4 og
GN. 8). Bonhus NRJ. III 138 (anført mellem GN. 9 og GN. 10).]
*Bóndahús(ar), se Kvinnherred GN. 60. Endnu bevaret som Navn
paa en Del af Vikør Præstegaard (udt. bÖ’ndÚS), til Adskillelse fra Præstens
Gaard, hvorom i BK. 81 b er brugt Udtrykket at præsthusum (i
Vik-ø y u m). Samme Navn har et lidet Brug ved Lundenes (GN. 42, 2), hørende
til GN. 36 Raaen, altsaa ligeledes nær Kirkested.
[a Æikru DN. XV 13. 14, 1324?]
Neppe * E k r a (som formodet ved Kvinnherred GN. 75), men vistnok
opr. * Eik r a f., Dat. Eikru, der synes at indeholde Trænavneí eik f.
(Gen. e i k r). Maaske opr. Elvenavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
