Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•510
SONDRE BERGENHUS AMT
16. Kopren. Udt. happræ (!). — Koperin 1613. Kopperenn
1614. Kopperen 1667. Kopre 1723.
Navnet synes efter Udtalen (som jeg har faaet bekræftet) at være best.
Dat. (jfr. GN. 2) af Ordet k o p a r r m., som her mulig kan have Hensyn til,
at der paa Stedet har været skjerpet efter Kobbermalm. Dog har man intet
kunnet oplyse om Kobberforekomst paa denne Gaard saaledes som
andensteds i Jondal; jfr. Vibe, S. Bergenhus Amt S. 276 om Kobbergruber paa
Mælen (GN. 2). Om ogsaa Kopper, GN. 168, 1 i Lindaas, kan have samme
Oprindelse, er ganske uvist.
17. Brattebø. Udt. brattabø. — af Brattabø BK. 82 a.
Brat-teby (da øde) NRJ. IV 471. Brattebø 1563. 1603. 1614. 1667.
Bratte-bøe 1723.
Brattibær, Dat. Brattabæ, af Adj. brattr, bråt, og bær m.
(Indl. S. 47).
18. Flatebø. Udt. fldtabø. — i Flatabæ DN. IV 213, 1341
(Afskrift fra 1413; kunde vel ogsaa være Flatebø, GN. 64 i Vikør).
Flattebø 1563. 1603. 1614. Fladebøe 1667. 1723.
Flatibær, Dat. Flatabæ, af Adj. flatr, flad, og bær.
19. Kvaale. Udt. Teva le. — af Huale BK. 82 a. Quall 1603.
1614. Qualle 1667. Qvale 1723.
Hvá 11 m., Dat. Hváli, isoleret Høide (Indl. S. 56).
20. Baggegaarden. Udt. bagg-garen. — Baggegard 1667.
Baggegaard 1723.
Forklares PnSt. S. 26 f. af Mandsnavnet B a g g i, der oftest var og opr.
synes at have været Tilnavn (jfr. Folkesprogets Bagge m. om tyk og plump
Figur). Samme Gaardnavn findes i Aal og i Formen Baggaarden i Kvikne
(GN. 31, 18). Se Bd. V S. 142.
21. Drebrekke. Udt. dræbrælclce, [dræ’-]. — Dregebreeke
1667. Degrebreche 1723,
O. R. har i den trykte Matrikel udtalt, at den opr. Form sandsynlig er
*Digrabrekka, den svære Bakke, af Adj. dig r, diger, svær, og brekka f.
Jfr. Fjelberg GN. 65. A. Kjær indvender herimod, at di gr synes at passe
mindre vel i Sammensætning med «Bakke», og foreslaar at forklare Navnet
som * D r j úg(a)brekka, den drøie Bakke; jfr. Drøbak, af *Drj úgbakki
(Bd. II S. 73). Denne fra Meningens Side tiltalende Forklaring synes ogsaa
at være formelt tilstedelig. Sammensatte Navne har i denne Egn ofte
Hoved-tonen paa sidste Led (jfr. GN. 13, 3 og GN. 45), og ialfald i en ældre
Navneform med denne Betoning kunde *Drjúg- være blevet til Dre-.
22. Molven. Udt. mallve, [mallvæ]. — Moluen 1667. Molve
1723.
Vel *Molvin, af mol f., Banke af Smaasten (Indl. S. 68), og vin.
23. Handegaard. Kaldes fra’mmtún. — Handegaard 1614.
Haandegaard 1667. Handegaard 1723.
*Hangðagarðr?, se Fjelberg GN. 1.
24. Espeland. Kaldes ó’ppítún [ó’ppe-] og ní’tún. —
Æspi-land BK. 82 a, b. Espeland NRJ. III 134. Espelandt 1563. 1614.
Espeland 1667. 1723.
Esp iland, se Fjelberg GN. 96.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
