Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•512
SONDRE BERGENHUS AMT
Led være *Belti n. eller * Bel ti r m., Navn paa Hardangerfjordens
Indsnevring mellem Hissfjorden (jfr. ovenfor S. 1) og Samlafjorden; jfr. Tysnes
GN. 32. Det længst udstikkende Nes i denne Indsnevring («Belte») er
Bels-nes. Imidlertid fortjener det Opmærksomhed, at Belsnes er Nabogaard til
Torsnes (GN. 36). Dette Forhold leder nemlig Tanken hen paa de to nær
ved hinanden liggende Nes af Navn Torsnes og Balsnes (*Baldrsnes?) i
Tingvoldfjorden paa Nordmør, hvor man synes at have Minder om Guderne
Þórr og Baldr (se PnSt. S. 260), og man maa uvilkaarlig spørge, om
Belsnes i Jondal kan være opstaaet af *Baldrsnes. Umuligt er dette
ialfald ikke. -Teg kjender vistnok ikke Exempel paa Overgang fra a til e i
denne Egns Dialekt; men paa den omvendte Lydovergang anfører Yidsteen
(Bygdemaalene i Hardanger, Bergen 1885, S. 17) et Exempel: «ijærkvald»,
igaaraftes, saaledes at der turde være en Mulighed for, at opr. a og e i
Hardanger kunde være blevne sammenblandede i den Lydstilling, hvor en
Læbe-lyd gik foran og 1 med Konsonant fulgte efter; jfr. Bemærkningerne til
Sveen GN. 82.
36. Torsnes. Udt. torsnes. — Þorsnæs’ BK. 82 a. Þorsnes
DN. I 126, 1314. [XV 12, 1324.] III 143, 1329. VIII 425, 1482.
Þossnes DN. IV 155, 1326. VII 182, 1340. Thoosnes DN. VÍII 298,
1421. Tosnes NRJ. II 519 f. [i Strandebarm Skibrede], Thorssnes
1563. Tosnness 1567. Tbøsnes, Thoesnes 1610. Torsnes 1667.
Torsnæs med Torsnæs Ødegaard 1723.
Þ ó r s n e s, sms. med Gudenavnet í> ó r r. Her har sandsynlig været
en Helligdom for denne Gud, ligesom der i Torsnes S. i Borge Sml. findes
en Gaard *Þórshof, d. e. Tors Tempel; se Bd. I S. 275. PnSt. S. 260.
Jfr. frgd. GN.
36,8. Øijorden. Udt. øi’jöræ.
36. 10. Myren. Udt. myræ.
37. Gangdal. Udt. gangdal, — Gangdal 1723 (da under
Torsnes).
Se Gangdal under Etne GN. 49. Fra Gaarden fører en Fjeldvei over
til Mauranger i Kvinnherred.
38. Eide. Udt. eie. — [paa Iedhe NRJ. III 134.] Eide 1563.
Eyde 1614. Eye 1667. 1723.
* E i ð n., Dat. *Eiði (Indl. S. 48). Yed nordre Ende af Eidevandet,
som her ved en kortere Landstrækning er skilt fra Eidsvaag, en Vik af
Fjorden. Jfr. GN. 25. — Denne og de flg. Gaarde ligge paa Nordsiden af
H ardangerfj orden.
39. Kvitestein. Udt. JcvVtastein. — [a Huitastæini DN. XV
15, 1324.] Hwitastenn NRJ. IV 471. Huidestenn 1614. Huidsten
1667. Hvidesteen 1723.
Hvítisteinn, se Haus GN. 65. Ved Eidevandet, under et Fjeld af
lys Farve.
40. Aase indre. Udt. a se. — i. Aase DN. X 35, 1338. i
Asse DN. VIII 268, 1394. Aasse 1614. Aase 1667. Aasse 1723.
Ass m., Dat. A s i, Aas. — Jfr. Strandebarm GN. 41.
41. Augestad. Udt. au gasta. — i Auðastoðum BK. 82 a.
DN. II 70, 1306. 123, 1321. VIII 71, 1314. Østad NRJ. III 134.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
