Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•522
SONDRE BERGENHUS AMT
Skorset; Elvenavnet Skorva, der endnu bruges ialfald paa to Steder, i
Hjartdal og i Lærdal, og hvorfra adskillige Gaardnavne stamme, staar formodentlig
i Forbindelse med det af Ross fra fl. St. anførte Skorv f., nøgen, noget ujevn
eller stenrig Bergflade, tør ujevn Bergflade med Lyng eller Dvergbirk, og med
Skarv n., nøgen Klippe (jfr. GN. 53). Se NE. S. 224 f. Bd. IV, 1 S. 217 f.
Den ældste Navneform med -rg- for opr. -rf- kan sammenlignes med
Lid-sk i al g BK. 79 a (se ovenfor S. 466).
43. Elge. Udt. dé’lje. — i Æilgini DN. II 54, c. 1300. a
Elghin BK. 75 b. Ellien 1611. Ellie 1630. 1695. 1723.
Elg in, sms. med vin. lste Led kan efter Formen være *elgr f.,
Helligdom (se Sveen GN. 79, jfr. Tysnes GN. 153) eller Dyrenavnet ei gr m.
44. Mugaas. Udt. mö’ggäos. — Mugaas 1563. 1611. 1695.
1723.
®Muggáss. Da lste Led efter Stedsforholdene ikke kan være et
Elvenavn (jfr. Bemærkningerne til Ulvik GN. 70), er man vel her snarest
henvist til en Forklaring af mugga f., Taageregn, Folkesprogets Mugg n., eller
af Mugga f., Fugtighed. Efter Jakobsen (S. 133) kan Mugg- i shetlandske
Stedsnavne have denne Oprindelse.
45. Bjørgaas. Udt. hjørgaos. — Beraas 1611. Biergaas 1630.
Biorgaas 1695. Biøraas 1723.
*Bj Qrgáss, sms. med b j o r g f. (Indl. S. 43).
46. Ædal. Udt. cédclal. — Erdall [NRJ. II 604.] 1630. Edahl
1695. Ædall 1723.
Navnets Oprindelse er ganske usikker. Det er opført i NE. S. 303, da
Gaarden ligger ved et lidet Tilløb til den Elv, som falder ud ved GN. 49.
S. B. bemærker dog (NE. S. 344), at det kanske ligger nærmest at forbinde
lste Led i Ædal med lste Led i Sognets og Herredets Navn; men mod denne
Forklaring strider de to ældste Kilders Form med Er-.
47. Steine. Udt. steine. — Steene 1695 (da liggende under
Ædal). 1723.
4Steinn m., Dat. *Steini, vistnok benævnt efter en stor Sten nær
Gaardens Huse.
48. Kvilekvaal. Udt. TcvVlelcvaol. — vndir Huiluhuale DN. VI
187, 1343 (er forøvrigt vist ikke dette Sted). Quillequall 1611.
Quilequahl 1695. Qvileqvol 1723.
Hviluhváll, se Forklaringen af GN. 41. — Det synes mig at passe
særdeles godt, om man antager, at det er denne Gaard, som er omtalt i
Diplomet fra 1343. Dette handler om de enkelte Aattingers Forpligtelser til at
vedligeholde hver sine Veie og Broer paa Voss (i Vangs S.). Tilsidst nævnes
den fælles Forpligtelse til «at halda ok vp at gera loden bæde
eefra ok nedra vndir Huiluhuale». Her maa være Tale om en
Vei, som benyttedes lige meget af alle Aattinger, sandsynlig den gamle
Kløvvei fra Voss til Ævanger, som gik forbi Kvilekvaal.
49. Gjeitle. Udt. jat tie. — i Gæitzslini BK. 76 b. a Geislinæ
DN. IV 540, 1403. i Geszlene DN. X 149, 1447. i Geslena DN. IX
315, 1462. i Geslene DN. II 645, 1466. DN. I 643, 1468. Getlem
NRJ. II 588. Gietlenn 1563. Gietle 1610. Giedttle 1611. Gitle
1630. Gietle 1695. 1723.
G eislin, sms. med vin. lste Led er vistnok det ogsaa ellers
paa-viselige Elvenavn *Geisla, dannet til g ei s li m., Straale, i Ordets antage-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
