Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43. VOSS
531
29. Birkje. Udt. byrtø, Gen. byrJça. — Birkiar DN. II 30,
1293. 62, c. 1303. I 91, c. 1303. Gen. Birkia DN. I 89. 90, 1303.
II 62, c. 1303. i Birkium DN. I 89. 90. 91, 1303. DN. V 58, 1315.
II 150, 1330. IV 180, 1333. a Birkiom DN. I 553, 1438. a Birkkium
DN. I 164, 1328. i Birke DN. IV 712, 1472. 759, 1499. paa Birke
DN. VIII 414, 1472. a Birkæ DN. I 673, 1484. Berkæ NRJ. I 126.
Bireke 1563. 1611. Biørche 1695. 1723.
Birkjar f. (Indl. S. 12), Flt. af birk i n., Sted, bevoxet med Birk
(Indl. S. 31. 44). Se Thj. VSS. 1891 S. 183.
30. Yksnebjørg. Udt. yJcJcsnabjørg, Gen. -bjørgs. —
Øxne-berg 1723 (under Veke).
•Yxnabjqrg, sms. af bjqrg (Indl. S. 43) med yxna, Gen. Flt, af
u x i m., Oxe.
31. Gjukestein. Udt. ju leastein. — i Guikustæini BK. 74 a.
i Giukastein DN. I 553, 1438. Gygesten DN. IV 759, 1499. Gykasten
DN. X 229, 1499. Giukeßenn 1563. Giøehestehen 1611.
Diucke-stehn 1620. Giøchestenn 1630. Dychesteen 1695. Dyekesten
1723.
Gjúkasteinn, sms. med Navnet paa den sagnhistoriske (egentlig
bnrgundiske) Konge Gjúki, Gjukungernes Stamfader; se Munch NGHS. S.
220. Fra den norrøne Litteratur kjendes intet, som kan oplyse om
Foranledningen til Gaardnavnet. Dette synes at maatte bero paa Stedfæstelse
til denne Egn af et tydsk Sagn, hvori Stedsnavnet Giebichenstein (Borg
og Landsby nær Halle, jfr. O. Piper, Burgenkunde, München 1895, S. 704),
sms. med Giebich, Gi bi ca, den til Gjúki svarende tydske Navneform,
forekom. Paa lignende Maade kan det i Gisla saga Súrssonar Kap. 2 nævnte
Gaardnavn Granaskeið i Surendalen være sms. af s k e i ð n. (Indl. S. 75)
med Grani, Navn paa Sigurd Faavnesbanes Hest; jfr. Eddadigtet Helgakviða
Hundingsbana I 42 og det tilsvarende Sted i Vçlsunga saga Kap. 9: J>ú vart
merrin með hestinum Grana, ok reið ek
JéráskeiðáBrá-velli. Jfr. GN. 73 Gjøastein.
32. Apaldtuii. Udt, apalltune. Kaldes alm. i tunæ. — i
Appalðrershusi BK. 72 a. i Apalldrshusum BK. 74 a (Part af Honve).
Appeltun 1695. Apeltun 1723.
Apaldrshús(ar), sms. af h ú s n. Flt., Gaard, «Tun», med a p a 1 d r
m., Æbletræ (Indl. S. 42). Sidste Led er ombyttet med det enstydige -tun;
jfr. Jondal GN. 28.
33. 34. Honve lille og store. Udt. hadnve. — i Horninn
BK. 74 a (Parter at Arhusum, i Tyrflingahusum). Hornuin (Akk.) DN.
I 250, 1350. Honduenn 1563. Hondeuen, Hondue 1611. Honneuen
1610. 1630. Hundven 1695 (2 Gaarde). 1723 (2 Gaarde).
Horn vin, sms. af vin med horn n., Horn (Indl. S. 57), her brugt
om et fremspringende høit Fjeld. Navnet findes paa,flere andre Steder, ogsaa
i den omlydte Form Hyrnin (Bd. II S. 138). — Árhús(ar), se
Ullensvang GN. 75. Der er ved Gaarden en liden Elv. — Tyrflingahús(ar)
se GN. 229. ’
35. Hellesnes. Udt. hcé’dlesnes. — Heisnes 1695.
Helles-næss 1723.
*Hellisnes, benævnt efter en hel lir m., Klippehule, Klippeskjul
(Indl. S. 55). Paa et Nes paa Nordsiden af Vangsvandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
