Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•536
SONDRE BERGENHUS AMT
62. Æn. Udt. én, [æn, Gen. æns]. — a Æne BK. 54 a. 76 a.
Enn NRJ. II 590. Eenn 1563. Enn 1611. 1630. Een 1695. Æn 1723.
Æn, d. e. ’A-vin, sms. af vin med á f., Aa. Ved den kone Elv
mellem Lønevand og et mindre Vand. — Lignende Sammendragniuger er GN.
66. 100. 159. 191. 253.
63. Kvaale nordre. Udt. norékvaol. — a Nordrhuale BK.
75 b. a Nordhuale BK. 76 a. Nørequall 1611. Noerdquahl 1695.
Nordqvol 1723.
Norðrhváll, af Adv. n o r ð r, nord, og hváll m. (Indl. S. 56). For
ledet har vel Hensyn til Beliggenhed i Forhold til GN. 60. 61.
64. Saude. Udt. saue, {-é\. — Sauðr DN. I 250, 1350. i Sauöi
DN. II 54, c. 1300. I 147, 1323. i Saudi DN. II 97, 1312. BK. 75 a.
76 b. i Saude DN. VI 186, 1343. I 553, 1438. (Nogle af Citaterne
fra MA. kunne gjelde GN. 241. 242.) Sod NRJ. II 583. [pa Sode
NRJ. II 602.] Søude 1563. Soudt 1611. Søffue 1611. Soude 1630.
1695. 1723.
S a u ð r m. Forekommer ret ofte som Gaardnavn, i Ent. og Flt., i de
sydligere Dele af Landet, i Nutidsformerne Sau (i Ringsaker og Gran), Saude
(her og som GN. 241 i dette Herred, i Lier, Ryfylke, 2 Steder i Lyster, Saude
paa Søndmør, — paa sidste Sted udt. i best. Form, Saudanne) og Sauer
(Hitterdal, Sandsvær — under Præstegaarden — og Saude i Nedre
Telemarken, der som Gaardnavn udtales Sauar). Navnet er udentvivl dannet til
sjóða, syde, koge. Se Bd. III S. 17. XIII S. 31 og Indl. S. 29, hvor
s a u ð r formodes at betyde Strøm i et Vandløb (jfr. s ø y ð f. hos Fritzner).
Efter Bd. IV, 2 S. 154 (jfr. V S. 314) er det dog sandsynligt, at Ordet ogsaa
maa kunne have havt samme Betydning som Saud m. i svenske Dialekter (se
Rietz), og tydsk Sod m., Kilde. Dette maa saaledes være Tilfældet med Sau
i Gran, hvor der findes et Opkomme, men intet Vandløb, sandsynligvis ogsaa
med Saude her paa Voss. Det er nemlig eiendommeligt for denne Gaard, at
den har Brønd midt inde paa selve Gaardstunet. Jfr. Sausjord,
Vossestranden GN. 28.
65. Staup. Udt. staup. — i Staufi (!) BK. 75 a. Støeb 1695.
Støb 1723.
* Staup n., se Vikebygd GN. 35.
66. 67. Lone vestre og østre. Udt. løn’o, Gen. lø’na. —
i Lønum BK. 71 b. i Lønom BK. 74 a. i Læn DN. I 203, 1338.
Lønne NRJ. II 585. Løne DN. X 824, 1563. Loum 1563. Løenn
1611. Lønne 1611. 1630. Lonne vestre og østre 1695. Løne vestre
og østre thun 1723.
Læn ar, Dat. Lee num, Flt. af Læn, sammendraget af * Ló- vin
(jfr. GN. 62). Iste Led er 1 ó f., hvorom se Indl. S. 66. Gaarden ligger ved
Lønevandet. I Entalsformen Læn forekommer Navnet i Vossestranden (GN.
66, ved Oppeimsvandet); se O. R., Arkiv Bd. VII S. 246.
68. Høiland. Udt. håiland, \håi’-\ — a Høylondum BK. 71 b.
i Høylandum BK. 74 a. Høeland 1611. 1630. Højland 1695.
Høyland 1723.
Høylandir, se Etne GN. 48.
69. Halsteinsberg. Kaldes b&rgö. — Berge under Østre Løne
1695. Halstenberg 1723.
Sms. med Mandsnavnet Halstein. — Daglignavnet er Dat. Flt. af berg n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
