Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43. VOSS
539
82. Kvitne nedre. Udt. nekvittnó (ogsaa hørt -Tcvittri). —
Nerequittne 1563. Nedrequitten 1611. Nere Quitne 1695. Nerquitne
1723.
’Niðrkvipnir, se frgd. GN.
83. Hegle. Udt. kceggle. — Høuelenn [Hønelenn i Udgaven]
NRJ. II 594. Heglenn 1563. 1611. Hegle 1620. 1630. 1695. Hægle
1723.
Udentvivl en Sammensætning med v i n og samme Navn som Hegle i
Levanger, altsaa opr. ’Hegl in. Det samme lste Led har man vel ogsaa i
Heglem i Overhallen. Man kunde gjette, at det staar i Forbindelse med
Folkesprogets Hegla eller Hegl, en Bøile af Træ til at fæste i Enden af et
ßeb; i Navne kunde man tænke sig, at det sigter til en Bøining af en eller
anden Art. Se Bd. XV S. 111. Om Hagl-, Hegl- i andre Navne se Bd. I S. 387.
83,2. Heglepladset. Udt. hcégglisplasse.
84. Aliand. Udt. alland, [a’l-]. — Almland 1620. Almeland
1630. Almland 1695. 1723.
*Alm(a)land, af Trænavnet a 1 m r. Jfr. Skaanevik GN. 38, Fane
GN. 76 og Hosanger GN. 79.
85. Dukstad. Udt. dö’tkstå, [dó’JcJc-]. — i Huithæimi BK. 79 b.
a Huitarhæimi BK. 75 a. a Huitæimi DN. I 139, 1319. a Huitæmi
DN. II 122, c. 1320. a Huitheimi DN. I 151, 1324. a Hwithæimi
DN. X 37, 1339. [Qwidem NRJ. II 588.] Huidom NRJ. II 599.
Dug-stadt 1563. 1611. 1695. Dugstad, lste og 2det thun 1723.
H v i t (h) e i m r, sms. af heim r med Adj. hvit r, hvid. Navnet
findes ogsaa i Stjørdalen og i Grong, hvor lste Led formodes at være det
undertiden forekommende Elvenavn Kvita eller Kvitaa (Bd. XV S. 36. 293).
En saadan Forklaring er efter Stedsforholdene ikke mulig her. — Milzow
(Presbyterol., 1679, S. 21) oplyser, at Gaarden er bleven kaldet «Duxtuun, nu
Duxstad», efter Halldórr dúkr, som levede i lste Halvdel af 14de Aarh.
og omtales i flere Diplomer. — GN. 86—88, som ere sms. med -hus, d. e.
Gaardpart, «Tun», have sikkert engang været Parter af Hviteimr.
85. 4. Forteset. Udt. furtesæt (1).
86. Øfsthus i Vinjer Otting. Udt. ø"ppstüs. — Øfthuss DN.
IV 784, 1514. Øwsthus NRJ. II 599. Øffsthuß 1611. Øfsthuus
1695. 1723.
* Øfs tu h ú s (ar), de øverste Huse, den øverste Gaard. Jfr. frgd. GN.
87. Lofthus. Udt. lafftüs. — i Lofthusum (Part af Hviteim
GN. 85) BK. 79 b. i Lofthusum DN. XII 68, 1340. Lopthws NRJ.
IV 480. i Kiøs i Loffthus DN. X 824, 1563. Loffthuus 1611.
Loft-huus 1695. Laafthuus 1723.
Lopthús(ar), se Ullensvang GN. 73. Jfr. GN. 85.
88. Lirhus. Udt. IVrüs, [’U’r-]. — i Lidarhusum BK. 79 b (Part
af Hviteim). DN. XII 68, 1340. Liderhus NBJ. II 601. Lerhws NRJ.
IV 480. Lierhuus 1563. Liiderhuus 1567. Leerhuus 1611.
Lier-huus 1620. Leerhuus 1695. Lierhuus 1723.
L i ð a r h ú s (a r), d. e. Li-Gaarden, sms. med 1 i ð f. Jfr. GN. 85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
