Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43. VOSS
549
172. Dale. Udt. dale, Gen. dals. — a Dale BK. 76 b. Dall
Ødegaard DN. IX 818, 1564. Dahlle 1695. Dahle 1723.
Dalr m., Dat. Dali.
173. Istad. Udt. f stå. — i Irstodum BK. 78 a. Istaidt 1563.
Istad 1611. 1630. 1695. 1723.
Istad findes ogsaa i Østre Slidre og i Bolsø; men paa begge disse
Steder mangle gamle Skriftformer, saaledes at det er ganske usikkert, om
her virkelig foreligger samme Navn. Mulig er Istad paa Voss opstaaet af
*írastaðir, at sammenstille med Irstad i Bomedal (i Irastadum DN.
V 89, 1334). Om dette sidste har O. R. (Bd. III S. 132) antaget, at man for
lste Leds Vedkommende kunde tænke paa et Mandsnavn Iri, der
forekommer paa Island (Egils saga Kap. 83), brugt om en Mand af udenlandsk (irsk?)
Herkomst. I Sverige findes Irsta oftere som Gaardnavn. Der har dog
existeret et Stedsnavn Ira (Nom., i Aardal i Sogn; anført DN. XII 157), og
Ire findes ligeledes i Sverige som Gaardnavn. Jfr. Bd. IV, 2 S. 303. XIII
S. 286.
174. Slale. Udt. mdla. — Mahle, Malle 1611. 1630. Mahlle
1695. Male 1723.
Kunde være samme Navn som Male i Bud (udt. ma’le med «tykt» 1,
skr. Male NRJ. II 80), der Bd. XIII S. 317 er forklaret som * Mai ir, Flt.
af mol f., Banke af Smaasten (Indl. S. 68). Dog skulde man efter denne
Forklaring her paa Voss vente en Flertalsform Dat. * Maalo, Gen. * Maia
(jfr. t. Ex. GN. 11). Efter Sprogformen ligger det nærmest at antage en
Afledning af m q 1 f., Nom. * M a 1 i m., Dat. * M a 1 a (hvorfra Nutidsformen
kan være udgaaet), maaske opr. Navn paa det lille Vand mellem denne
Gaard og GN. 162. Malen er Navn paa flere Sjøer i Sverige; se Hellquist,
Sjönamn S. 387 ff.
175. Bjerge. Udt. bjargö, Gen. bja’rga. — vnder Biorghum
BK. 71 b. 74 b. Bierghar DN. XII 153, 1427. af Biorghom DN. XII
201, 1463. Biargbir DN. XII 233, 1490. Berg DN. IX 807, 1558.
Biorge 1563. Bierge 1611. Berie 1630. Biørgaa 1695. Biørgo
1723.
Bjargir, Dat. Bjorgum, Flt. af bjorg f., hvorom se Indl. S. 43.
176. Grove. Udt. grå’vö. — Greffue, Grøffue 1611. Greffue
1630. Grofue 1695. Grove øfre, 2det og 3die thun 1723.
* G r Q f f., Dat. »Gro fu, se GN. 127.
177—179. Skutle nedre, midtre og øvre. Udt. skó’ttle, Gen.
sWttlis. — i Skutlinni BK. 76 b. Skotle NRJ. II 597. Skuttlenn
1563. Skottlenn, Skuttle 1611. Skuttle 1630. Schutle 3die Tun,
Schutle 2det Tun og Øfre Schutle 1695. Nedre, Mit og Øfre Schutle
1723.
Skutlin, sms. med vin, se Vikør GN. 27.
180. Oppeim i Kvitier Otting. Udt. oppairn. — Opem 1611.
Oppimb 1630. Oppeim 1695. Opheim 1723.
’Uppeimi, se GN. 3.
181. Vivaas. Udt. vVvads. — Wiibaas 1611. Wiffaas 1630.
Wiibaas 1695. Wibaas 1723.
*Vífáss. lste Led synes at hænge sammen med veifa, svinge,
dreie; jfr. Vivelien, GN. 15 i Eidfjord. Et forskjelligt Forled har man mulig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
