Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•552
SONDRE BERGENHUS AMT
Rokne heder ogsaa en Gaard i Levanger (paa en isoleret Knaus med bratte
Sider). En Sammensætning af *(h)rokn med heimr er Roknem i Vold.
Jfr. Bd. XIII S. 225. XV S. 109, hvor der gives en forskjellig Forklaring af
Rokn- (til r okk inn, kruset, rynket).
201. Græe. Udt. grcée, Gen. græis. — a Gridin DN. IV 178,
1333. a Gridini DN. II 194, 1339. ’ Greffuenn 1563. Grefue 1610.
Grehe, Græhe 1611. Gre 1630. Gree 1695. Græe 1723.
G ri Ö in, sms. af v i n med et Forled Grið- af uvis Betydning. Dette
kan efter Stedsforholdene neppe være samme Ord som gotisk g r i ]) s m.,
middelhøitydsk grit rn., Skridt, tydsk (dialektisk) Grittel, Vinkelen mellem
de sprikende Ben. Gaarden ligger paa en «Slade» (svag Skraaning), med
bratte Bakker ovenfor og Hælding til tre Sider. Hvis G r i ð (v) i n er
opstaaet ved Dissimilation af * Gr i r vin (jfr. yðvarr, af *yrvarr, gotisk
izwar), kunde Iste Led (af en Stamme *griza-) hænge sammen med
Folkesprogets greis, grisen, tyndt staaende, utæt, og Grisa f., Sted, hvor noget
staar tyndt eller adspredt; jfr. Greserud i Skedsmo. Et saadant Ord *griza-,
hentydende f. Ex. til utæt Græsvæxt, vilde passe godt i en Sammensætning
med vin. Derimod synes grið n., Tilhold i ens Hus, i Flt.: Fred,
Sikkerhed, her ikke at give brugbar Mening.
202. 203. Himle nedre og øvre. Udt. hi’mmle, Gen. Inimmlis.
— i Hymlin DN. III 95, 1311. BK. 74 b. a Hymlini BK. 76 b. i
Hymlin, Hymlini DN. V 295, 1402. Hennie, Henie, Hennlenn,
Heme-lenn NRJ.’lI 507. 595. 598. 604. i Hymblene DN. VI 766, 1536.
Hymlen DN. VI 815, 1556. Himlenn, Hemlenn 1563. Himble 1611.
Himle 1695 (4 Gaarde). Himble nedre (2 Tun), Himble øfre (2 Tun)
1723.
Hymlin, sms. af v i n antagelig med et Ord beslægtet med h o m u 1- i
homulgrýti; se Bd. II S. 383 f. samt under Forklaringen af Sund GN.
17 og Haus GN. 52. Der er en Mulighed for, at Iste Led kan være
Elve-navnet Humla.
203,2. Hagen. Kaldes himmleshajinn.
204. 01de. Udt. allele, Gen. alldis. — i Aulldini DN. III
156. 1333. [Se nedenfor S. 559.] Oldenn NRJ. II 586. 1563. 01de,
Oldenn 1611. 01de 1695. 1723.
Qldin, sms. med vin. Samme Forled haves i Allum (Aldeimar)
i Botne, som S. B. (Arkiv Bd. XX S. 336) har sammenstillet bl. a. med
Ønavnet Alden (Aldi) i Askvold. Han antager, at disse Navne indeholde
en Stamme a ld-, der forekommer i oldn. al da f., stor, høi Bølge, Havbølge,
og at denne Stamme har Betydningen «høi». Efter Stedsforholdene ved Olde
paa Voss synes dog denne Opfatning af Stammen ald- mindre rimelig end
den, som E. Lidén udførlig har begrundet. I «Blandade språkhistor. bidrag. I»
(i Göteborgs Högskolas Årsskrift. Bd. X 1904) fremholder denne, at a Ida,
høi Bølge, ikke efter sin Oprindelse har noget med Begrebet «høi» at gjøre,
men sigter til Hulningen mellem to Bølger, ligesom 01de nu findes brugt i
Hallingdal i denne Betydning. Ordet kan da opr. have været brugt om noget
udhulet i Almindelighed og er i saa Fald efter Lidéns Mening samme Ord som
nynorske Dialekters Olla, Olda, 01de (se Aasen og Ross) med Betydning:
udhulet Kar, stort Traug, Vandkumme, ogsaa brugt om traug- eller
rende-formede, tildels vandførende Fordybninger i Jorden, saaledes i Hallingdal:
Rende eller Vandgrøft, i Buskerud og i Telemarken: Kilde, Vandaare. I
svenske Dialekter findes ålla i lignende Betydninger, og Lidén antager, at
dette Ord i gammel Form findes i Stedsnavnet Aldubiærgh (o. 1325, nu
Ållebiirg i Vartofta härad i Vestergötland). Paa Island var Q 1 d u g r o f
Navn paa en Dal i Rangárvalla sysla. Se Bd. VI S. 66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
