Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•564
SONDRE BERGENHUS AMT
Snarere *Myrkvin, sms. med vin, end ®Myrkviðr, den mørke
Skov; se Bd. III S. 72. 1ste Led synes at forudsætte et gammelt Navn paa
Dalens Hovedelv med Betydning: den mørke (.jfr. Mørkaaen NE. S. 169;;
ogsaa Dalens Navn indeholder nemlig Forledet Myrt-, se «Gamle
Bygdenavne».
21,8. Grøndalen. Udt. grø’nndalen.
22. 23. Skjerveim øvre og nedre. Udt. sjdéWvaim. — a
Skiarfhæimi BK. 73 b. Skieruen, Skierffuen i Mørtall DN. IX 814.
815, 1563. Skerffuenn 1563. 1611. Schierfuen, N. Schierfuen 1695.
Scherfheim og Scherfheim nedre thun 1723.
Enten *Skerfeimr, sms. af h e i m r med s k e r f r f. (se Voss GN.
157), eller Skjarfeimr, sms. med det enstydige Ord *skjarf-, som i
omlydt Form (’Skirfa) mulig foreligger i Ævanger GN. 53. Her kommer
en Elv ned, som rinder gjennem «Skarv».
24. Tveite i Myrkedalen. Udt. tvai’tö. myrJcedalen. — a
Þuæitum BK. 73 a. Tuedt 1611. T. i Myrdahlen 1695. Tveedt i
Myrdalen 1723.
Þ v e i t a r f., Dat. Þ v e i t u m, Flt. af |> v e i t f. (Indl. S. 83). —
Myrkedalen, se «Gamle Bygdenavne» (her opgivet med forskjellig Udtale).
25. Sundve indre. Udt. syndve, Gen. syndvis. — i Sunduin
BK. 73 a. Sunduin, Sandin (!) DN. IV 640, 1439. Swndwin NRJ. IV
480. Sunduenn 1563. Sønduen 1611. Sundue indre Tun 1695.
Sundve indre thun 1723.
Sund vin, sms. af vin med sund n., Sund, Overfartssted (Indl. S.
80). I Elven er der her et «Glip» eller trangt Sted, hvor der gaar Bro over.
Nedenfor Sundve er der ogsaa en Høi, hvor man vistnok kan ro over, og
hvor Kreaturer kunne svømme over, naar Elven ikke er for stor.
26. Sundve ytre med Søsterhaug. — Sundue ytre Tun 1695.
Sundve vttre Thun 1723. — ä) Søsterhoug 1695. Systerhoug 1723.
2) Kaldes sy’ndvishaug. Matrikelformen kan sammenlignes med de under
Bruvik GN. 45 sammenstillede Navne.
27. Gavle. Udt. gavle. — Gaffie NRJ. II 604. 1563. Gaull
1611. Gauffll 1630. Gafle 1695. 1723.
•Gafl m., Dat. * G a fl i, se Fjeld GN. 44.
28. Sausjord. Udt. sausjör, Gen. -jörs. — Swodhziordh DN.
IX 302, 1454. [Sodzfiord NRJ. II 590.]’ Soudziordt 1563. 1611.
Soußiordl 1630. Søfsjoerd 1695. Sousiord 1723.
* S a u ð s j Q r ð, af s a u ð r m. (se Voss GN. 64) og j o r ð f., Jord. Om
Betydningen af Iste Led i dette Navn kan jeg intet sikkert oplyse; den
største Brønd mellem Sausjord og den nærliggende Gaard Gavle ligger paa
denne sidstes Grund. Gaarden har «siglendt» Jordsmon. De ældre og nyere
Former af Navnet tale imod at sammenstille det med Søbsjordet i Hol (Bd. V
S. 171) eller med Saus (*Sauðahús, d. e. Sauefjøs) i Velfjorden (Bd. XVI
S. 43). GN. 37 er paa lignende Maade en Sammensætning af j <j r ð med en
Betegnelse for Vandløb.
29. Hæreiin. Udt. hæraim. — i Hereimi BK. 73 a (Part
Sukka). 76 b. Herrem NRJ. II 590. 1563. Herrenn 1611. Herimb
1695. Herreim 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
