Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
RETTELSER OG TILLÆG
S. 339 L. 18 f. n. I en Afhandling «Forntida vägar. Läbybron och
Eriks-gatan» i Upplands Fornminnesforenings Tidskrift H. 26 forklarer Jöran
Sahlgren (h)lað i en Række Stedsnavne som «vägbank», Stenbro,
Stenlægning over Myr eller Elveleie. Efter Oplysninger, som ere mig
tilstillede af Stud. philol. Johannes Urdal, passer denne Forklaring særdeles
vel ved Lavik i Eksingedalen: Gaarden ligger ved det 2,5 Km. lange,
kun 1—4 Meter dybe Lavikvand. Den vestlige Del af «Bøen» bestaar af
en stor Myr, 300 Meter lang og ligesaa bred, som engang har været
Elvegrund. Ved Myrkanten fandtes for c. 50 Aar siden en Række flade
«Stegsteinar», som dannede en omtrent 100 Meter lang Stenbro. Denne
var dog da oftest ufarbar, saa man maatte i Baad, naar man skulde fra
eller til Gaarden. Dog passer ved Lavik ogsaa den anden Forklaring af
(h)lað, nemlig som Oplagssted: Paa to Steder ved Lavikvandet,
«Myr-tangen» og «Hundapøylen», har der været og er der fremdeles
Oplagspladser for Hø, Ved og alle Slags Færdselsvarer, som føres op- og
ned-igjennem Dalen. Den Ende af Lavikvandet, som støder til den omtalte
Myr, er fuld af Holmer, hvor der slaaes Hø. Da Vandet gaar over disse,
kan Høet ikke lægges der, men maa føres i Baad til «Myrtangen» eller
ind i «Hundapøylen».
S. 339 L. 15 f. n. Ladvikhaugen 1. Lavikhaugen.
S. 352 L. 4 f. n. Paa Grund af den nuv. Udtale kunde det ligge nær at
forklare Salhus ialfald her i Hammer som s a 1 h ú s n., olddansk s a 1 h u s,
nu i jydske Dialekter Sals, Beboelseshus. Man har dog i norske Dialekter
Exempler paa, at Tostavelsesord med opr. lang Vokal i begge Stavelser
nu optræde i Former, som henvise til en senere oldn. Udtale med kort
Vokal i begge Stavelser (jfr. bl. a. den sætersdalske Udtale af Navnet
«Olav», af Olaf r, ældre Oláfr).
S. 357 L. 1 f. o. A. Kjær finder det muligt, at Formen af Aluildarsætre
i BK. er rigtig, saaledes at Navnet kan være Alf(h)ildarsetr, sms.
med Kvindenavnet Alfhild r, som dog ikke ellers kjendes som Iste
Led i Stedsnavne. Med Overgangen af A- til U- kan sammenlignes Ulven,
GN. 53 i Os, og Frommereid i Herlø (GN. 28), afFramnareið.
S. 365 L. 13 f. o. Hopland i Vikør er nyt Opkaldelsesnavn.
S. 373 L. 18 f. o. kan tilføies: Jfr. Vossestranden GN. 78.
S. 379 L. 11 f. n. Bognøen har rimeligvis opr. hedet * Bugn a f. Dette
Ønavn synes nemlig at være afledet af Navnet paa den nærliggende Gaard
Boge, GN. 53 i Manger. * B u g n a forudsætter egentlig en Stamme
* Bug an- (vexlende med *bogan-, oldn. bo gi m., jfr. Forklaringen
af Aasene GN. 80). En saadan kan vistnok foreligge i Boge, idet
Nutidsformen bó’ga kan være udgaaet fra en Flertalsform * Bugar, Gen. *B uga,
som kan tænkes at have faaet sit u ved Indvirkning fra Dat. * B u g u m.
Men Boge kan ligesaa godt være Flt. af b u g r m., idet dette Ord kan
have havt en Sideform *bugan-, ligesom der ved Siden af oldn. hu gr
findes en Stamme *hugan-, oldn. hugi m. ’Bugna f. bliver
saaledes et Sidestykke til Ønavnet Kvolmen i Manger, der ogsaa synes at
være en ældgammel Afledning af et Gaardnavn; se Manger GN. 27.
S. 382 L. 6 f. o. Mulig betegner Varemyren en opvardet Myr, d. e. en Myr,
hvorover Veien er angiven ved «Varder», smaa opbyggede Røser eller
Tuer af regelmæssig Størrelse.
S. 391 L. 8 f. n. kan tilføies: Jfr. Ønavnet * Bugna, sandsynlig afledet af
Boge, GN. 53 i Manger.
S. 395 L. 9 f. n. er at tilføie: Jfr. «Rettelser» til Bognøen, GN. 10,4 i Herlø.
S. 447 L. 2 f. n. kan tilføies: jfr. ogsaa Voss GN. 122.
S. 448 L. 3 f. o. kan tilføies: Ogsaa i Katnosa (skr. a Kapnosze DN. XVI
25, 1364 (Afskrift fra 1680) i Lunner (GN. 111) er -tn- opstaaet af
-pn-(Bd. IV, 2 S. 327).
S. 448 L. 23 f. n. kan tilføies: Fra Gaarden Kvitne i Ullensvang’ er det
blevet mig meddelt, at der her skal bruges et Ord «Kvipn» f. (med lukt
i): En Mand vilde ikke bo paa Kvitne, fordi «dar æ slik ei Kvipn te
bu páo dar, atte da æ ratt mykje da»; denne Ytring havde Hensyn til
den Ødelæggelse, som den farlige «Kvitna-aa» kunde volde ved Flom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
