Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51. RIN DALEN
423
14. Kroken. Udt. Jcro’Jcen, Dat. -Iça. — Kroegen 1643. Krogen
1667. Kraagem 1723.
4 K r ó k r m., Krog, Krumning (Indl. S. 62). Maa her have Hensyn til
en Beining af Elven.
14. 3. Knapliaugen. Udt. Jcnapphøgen, Dat. -høja.
Betegner vel en Haug af en egen, afrundet Form, se Indl. S. 61 under
k n a p p r.
15. Rod. Udt. rø’n, Dat. rø a. — af Rudi AB. 67. Rødt 1590.
Røe 1643. 1667. 1723.
R u ð n., Rydning (indl. 8. 71).
16. Loset, Udt. Wsøtten, Dat. -ta. — Lodusæther AB. 68 s.
Ludessether DN. V 702, 1497. Løiisett 1559. Løffsetther, Løsett
1590. Løeset 1643. Offuer og Neder Løeset 1667. Øvre og Nedre
Løeset 1723,
Loðusetr, hvis lste Led er 1 a ð a f, Lade. Jfr. Vannelven GN. 95.
At e er gaaet over til ø i 2det Led, er Følge af Vokalassimilation, jfr. ndf.
GN. 33, 68 og 70, men anderledes GN. 26, 32 og 49.
17. Langlien. Udt. langlia. — Langlien 1667. Langelie 1723.
18. Rindalen. Udt. ri md alen, Dat. -la. — Rindal AB. 68 s.
Rindal 1559. 1590. Rinndall 1643. Ringdal 1667. Rindalen 1723.
Elvens Navn udtales rima-
R i n d u d a 1 r, af Elvenavnet R i n d a. Se NE. S. 192. Gaarden ligger
nær Elvens Sammenløb med Surna.
18,9. Rindoien. Udt. ri’maia.
Af det samme Elvenavn og ø y f., se Indl. S. 88.
19. Holten. Udt. ha liim, Dat. -tå. — Holta (Akk.) AB. 68 s.
Iloltle 1590. Holte 1667. Rindahls Holten 1723.
Ho lt ar f., Flt. af h o 11 n. eller Holt m„ se Indl. S. 57. Udtaleformen
er bestemt Flt. Jfr. GN. 25.
20. Landseinn. Udt. la’n,n,stémn, Dat. -na: — Lanndtzeffne
1590. Landsemb 1643. 1667. Landsem 1723.
* L a n d s e f u i, Emne til Land, Gaard. Samme Navn er sandsynlig
Landsem i Leksviken, i Beitstaden og i Snaasen, af hvilke man ikke har
Former fra MA. Skjønt der i disse nu ikke i Udt. høres noget n i Enden
saaledes som her, er det mindre sandsynligt, at de kommer af Landsendi,
Landets, den beboede Stræknings Ende, saaledes som Landsenden i S. Aurdal.
Sikkert samme Navn er Landsom i Myssjö, i Sundsjö og i Åhs Sogne i
Jemtland, det første DN. XVI 60, 1410 skr. Landzæmpne. Andre
Sammensætninger med efni n., Emne, har man i Jarðarefni, nu Jerdrum i
Vaaler Sol., Ak r s efni, nu Oksum i Eidanger, Bygdenavnet Breiðefni,
nu Breim i Nordfjord, Boejarefni eller Bj år efni, nu Børen i Spydeberg
og Bjørum i Bærum, og nogle flere. Se Bd. I S. 68. Ldsbl. 241. Disse
Gaardnavne maa skrive sig fra Gaardenes Grundlæggelse og maa vel snarere
opfattes som beskedne Navne, som er givet dem af Eierne, end som
nedsættende Betegnelser fra andres Side.
21. Alsliogden. Udt. alshågdim, Dat. -då. — Elshoffde 1590.
1643. Elshovved 1667. Yttre og Indre Elschoug 1723.
Formodentlig *Elgshofði, hvori lste Led er Gen. af e 1 g r, som her
mulig maa forstaaes som Fjeldnavn, og sidste Led hqfði m., brugt om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
