Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. OSEN
5
34. Sætran. Udt. sé’tran. — Setter 1559. 1590. 1618.
* Setrar, af setr n., se GN. 1 og Indl. S. 74.
35. Bratjær. Udt. brattjer. — Sødre og Nørdre Jaderen OE.
Jøren NRJ. II 53. Jerrenn 1559. Jerenn 1590. Bratt Jernn 1618.
Brattereed (!) 1626. Bratierre 1630. Bratiere 1643. Bradtierre 1664.
Bradtjere 1723.
2det Led i dette Navn ligesom i det følgende er j a ð a r r m., Rand,
Kant, endnu brugt som Appellativ og i ældre Tid anvendt til Dannelse af
en Mængde Stedsnavne. Disse betegner dels Landskaber og Grænder
(Jæderen søndenfor Stavanger, Jaren, Grænd i Vestre Bærum osv.), dels Søer
(Jaren i Gran) og dels og det oftest Gaarde. I den sidste Anvendelse
forekommer Ordet dog kun sjelden vesten- og nordenfjelds, hvorimod det er
almindeligt i Østlandets lavere Egne. Hvorledes man skal tænke sig
Anledningen til Navnets Anvendelse, er vel uvist. Det beror paa, hvad det her
oprindelig har betegnet. Det synes sandsynligt, at Navnet her fra først af
har kunnet være Navn paa Fjordene. Thj. VSS. 1891 S. 165 f. N. Fjordn.
S. 60. Iste Led er Adj. brattr, bråt. Gaarden ligger oppe i en fra
Bratjær-fjorden steilt opgaaende Li paa den nordre Side af Halvøen.
36. Sørjær. Udt. sø"rrjer. — Sør Jerrenn 1559. Sør Jerenn
1590. Sør Jernn 1618. Søererj (!) 1626. Sørierre 1630. 1664. Søer
Jere 1723.
Se frg. GN. Gaarden ligger paa en Slette ved Sørjærfjorden paa den
søndre Side af Halvøen. Hvis J a ð a r r fra først af har været Navn paa en
af Gaardene, maa det vistnok have været paa denne.
37. 38. Skjervøen. Udt. sj&rvøia. — Skerwen NRJ. II 52.
Skeruen DN. X 797, c. 1550. Scherffø 1559. Ytter Schiervøen 1723.
Inder Schiervøe 1723.
Maa utvivlsomt udledes af Folkesprogets Skarv n. eller Skjerv n.,
nøgen Klippe, Fjeld, hvorpaa intet voxer, som vistnok er et gammelt Ord,
og hvoraf mange Navne er dannede, f. Ex. det hyppige Gaardnavn Skjerve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
