Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
160 KRISTIANS AMT
Navn og kan komme af en Stamme valm-, hvoraf ogsaa flere med Valm- og
Volm- begyndende Stedsnavne synes dannede (nævnte Bd. III S. 231). S. B.
sammenstiller denne Stamme med angelsachs. Subst, wielm m., Kogen,
Boblen, Fremsprudlen, og ældre tysk Walm m., med samme Betydning, der
igjen staa i Forbindelse med oldn. vella, boble, koge, sprudle. Endelsen
-undr haves ogsaa i nogle andre Sønavne; sikre Exempler ere Vermunden
i Aasnes og Fæmunden i Østerdalen (Bd. III S. 278). GN. 1—19 ligge paa
den vestre Side af Randsfjorden.
2. Toverud. Udt. to’verú. — Torudt 1520. Touerudt 1578.
Thoffuerudt 1595. 1604.½. Thougerud 1616. Toffverud 1667.
Tofverud 1723.½.
*Tófaruð eller Tófuruð’, af Mandsnavnet Tófi eller
Kvindenavnet Tófa. Se PnSt. S. 252.
2.3. Kvernvolden. Udt. kvæ’nnvøllen.
2.4. Kasbraaten. Udt. ka’sbråtån.
Udlededes af Kas f., Dynge (se Indl. S. 63 under k q s). (NG. Mscr.).
3. Berven. Udt. bæ’rrven. — Berffuen 1667 (Rydningsplads).
Berven 1723.1/8.
* <sp>Bergvin< /sp>, sms. af vin med berg n. (Indl. S. 43), ligesom Bjargvin eller Bjorgvin med Sideformen b j a r g eller med det omtrent
ligebetydende, i Stedsnavne ofte brugte bjorg f. Navnene betegne altsaa en
Gaard ved Bjerge eller med Grund, hvori der stikker Bjerg frem; forekomme
nu i forskjellige Skrift- og Udtaleformer: Bjerve i Hobøl, Bjerven i Hollen og
i Bø Tim., Bjørge i Sande Jb., Berven i Brunlanes, i Ullensvang og i Vikør,
Bergvin i Skogn. Ogsaa Byen Bergen (Bjorgyn) er utvivlsomt kaldet efter
en Gaard af dette Navn, som har ligget der før Byens Anlæg. Se Bd. 1 S. 390.
4. Jønnes. Udt. jø’nnes. — Liuneß (Ødegaard under Nes) 1616.
Ligger ved en Tange, der stikker frem i Randsfjorden. Hvis man kan
stole paa den eneste bevarede ældre Skriftform, hører Navnet mulig sammen
med Ljuland, GN. 45 i Lom, hvor 1ste Leds Stamme er antaget at kunne
være ljúg-. Se Bd. IV, 1 S. 54. Maaske tør man ogsaa tænke paa et
Elvenavn Ljå, Gen. Ljár (Thj. VSS. 1891 S. 209), da Ljones i Strandebarm
og Ljønes i Skjerstad sandsynligvis begge (det første Navn sikkert) komme
af en ældre Form Ljánes (af Subst, lé m., Ljaa).
5. Nyhus. Udt. ny’hüs.
6. Markjenn. Udt. malJkjenn; af en enkelt opg. -kjinn, som
ialfald efter Oprindelsen tør være det rigtige.
1ste Led er maaske det i Indl. S. 68 omtalte mol f.; angaaende
Udtalen jfr. Marsjøen, GN. 70 i Lille Elvedalen (Bd. III S. 387). 2det Led er
kinn f. (Indl. S. 60). Betydningen kan altsaa være: brat Helding over en
Strandbred med Smaasten. S. B. tænker som 1ste Led ogsaa paa Dyrenavnet
morðr, Gen. marðar, Maar.
7. Strande. Udt. stra’nne. — Strannde St. 166. Strande
1616. 1667. 1723.½.
Flt. af strond., Strand (Indl. S. 79).
8. Tokerud. Udt. to’ker’u. — Tougerud 1667. Tocherud
1723.¼.
* Tókaruð, af det gamle Mandsnavn Tóki, der brugtes ikke
sjelden i Norge i MA. — Tókuruð, af det tilsvarende Kvindenavn Tóka,
var ogsaa muligt; dette Kvindenavn forekommer dog kun en enkelt Gang.
Se PnSt. S. 253.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
