Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 11. Jordskjælvet — Robert savnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»«».,»»»».-·..«·«,-,. —.. . » · ··-.,.—,,, -..-
.. -.-« « L-. W »A-
—95—
J dette oieblik lød et skud«
Det var majoren, som havde fyret paa lykke og
fromme. Det forekom ham, som om et dyr styrtede om
nogle faa meter borte, medens den opskræmte hob fort-
fatte sit vilde løb og forsvandt bag de af gjenskinnet
fra vulkanen belyste klippeskrænter.
»Ah! der har jeg dem,« sagde en stemme — det
var Paganels.
»Hvad har De?« spurgte Glenarvan.
»Mine briller selvsolgelig«l«
»De er vel ikke saaret?«
,,Nei, men jeg er blevet traakket paa-«
»Af hvem da?« spurgte majoren, som kom slæbende
med det af ham skudte dyr.
Da Paganel saa det, raabte han:
»Det er en guanacol«
»Hvad er det for slags dyr?« spurgte Glenarvan.
»Man kan spise det,« svarte Paganel tørt. »Saa
skulde vi da alligevel faa steg tilkvelds.«
Nogle minutter efter gjorde fman sig tilgode med
det sangne vildt, og efter at have passiaret en stund
om dagens begivenheder, søgte enhver den hvile, som
saa inderlig vel kunde trænges. ·
· Men Glenarvan sov ikke. En hemmelig uro holdt
ham vaagen. Uvilkaarlig dvælede hans tanker ved de
flygtende dyr og deres uforklarlige skræk. Det var,
som anede han en nær fare.
Han søgte dog at trænge bekymringen tilbage, og
han tænkte paa, at han den næste dag vilde befinde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
