Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 12. Et frelsende skud - 13. Hvorledes Jacques Paganel lærte spansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—-«-7c2-s7«75- » · . - ·
——105—
»Lad mig skyde,« sagde majoren·
Og med fast haand og roligt blik sigtede han paa-
suglen, der nu svævede i en hvide af omtrent 300 fod.
Men han havde endnu ikke rørt ved astrækkeren,
før der fra dalens bund faldt et skud, og kondoren,
som var truffet i hovedet, sank langsomt, idet dens ud-
bredte vinger gjorde tjeneste som faldfkjærm· Den slap
ikke sit bytte, men faldt ned neppe ti skridt fra bækken.
»Derhenl derhen l« raabte Glenarvan
Og uden at spørge, hvorfra det frelsende fkud var
kommet, styrtede han hen til kondoren Hans kamerater
fulgte ham.
Fuglen var allerede død, og dens store vinger
dækkede Robets legeme. Glenarvan kastede sig over
gutteus lig, gjorde det løst fra fuglens klør, lagde det
forsigtig ned paa græsset og lyttede med øret tæt presset
mod det livløse legemes brhst
Almindelig jubel hilste Glenarvans raab:
· »Han lever endnul«
J e««t nu blev Robert asklaedt og hans ansig«t stan-
ket med friskt vand-
Han rørte paa sig, slog oiuene op og saa sig om-
—- U-.
s kring
Hans første ord var:
»Ahsl De, Mylord ...... min faderl . . .
Glenarvan kunde for bare sindsbevaegelse ikke saa
et ord frem; knælende græd han ved siden af den paa
en saa vidunderlig maade frelste gut·
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
