Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 16. Paa jagt efter vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—142——
man snart.skulde naa ind i frugtbarere egne, og mange-
len paa oand kunde faa meget fordærvelige følger for
dem alle.
Thalcave sagde intet. Han tænkte sandsynligvii,
at det først var tid at fortvile, naar Guaminifloden og-
saa viste sig at være blottet for vand. En indianers «
hjerte hører oerhovedet egentlig aldrig fortvilelsens
time slaa.
Man fortsatte videre, og hestene maatte drives af-
sted med pisk og spore, men»gik alligevel kun i skridt·
Thalcave vilde gjerne have redet iforveien; thi
Thaonka kunde inden faa timer godt have bragt ham
til floden. Men han vilde ikke forlade sine to ledsagere
midt i ørkenen. Han søgte derfor at tvinge sin endnu
fyrige heft at gaa i stridt; Det med meget skarpe san-
ser begavede .d·yr sporede allerede nogen fugtighed i
luften; det snoftede i sterke drag og snurldte med tun-
gen· Patagonieren kunde-ikke tage feil af disse tegn:
der maatte være vand ikke langt borte.
Han skyndte derfor paa sine ledsagere, idet han
søgte at forklare dem grunden til Thaoukcrs utaalmodig-·
hed, hvilken de to andre heste snart skjønte Med op
bydelsen af de sidste kræfter galoperede de tæt bag
indianeren·
Henimod kl. 3 viste der sig eu lys stribe ien
dalscenkning. . -
Den glitiede i solstraalerne
,,Vandl« raabte Glenarvan
»Vandl Ja, det er vandl« raabte Robert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
