Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 17. De røde ulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
– ; » Jsk »«—·. -·«—»L":—"«-«—· ;""’"·c·f""««« R
—160——
Jndianeren smilte med sin sædvanlige ro.
,,Thaouka, flink hestl Kjæk gutl Greier sig nokl«
sagde han og nikkede med hovedet.
»Og hvis han styrter afl« sagde Glenarvan·
,,Han styrter ikke af !«
Tiltrods for Thaleaves tillidsfnldhed tilbragte den
stakkars lord natten i frygtelig angst. Han havde
ganske glemt den fare, de nys havde været i, og som
var forsvundet med ulvene. Han vilde afsted for at
lede efter Robert; men indianeren holdt ham tilbage.
Han gjorde ham begribeligt, at han ikke vilde kunne
finde gutten imørket; man maatte vente, til det blev
-dag, for at kunne følge sporet.
Omkring kl. 4 om morgenen begyndte det at dages
i øst. Taagesløret ihorizonten antog et gulagtigt skjær,
dnggen faldt over sletten, og det høie grces begyndte at
svaie for de første vindpust
Timen til opbrnd var kommen.
»Afsted nul« sagde indianeren.
Glenarvan svarede ikke, men svang sig op paa
«Roberts heft. Snart galoperede begge ryttere mod vest,
idet de stadig holdt sig til den lige linje, som deres
reisefreller ikke skulde afvige fra. «
J over en time red de med den største hurtighed
og frygtede for ved hvert stridt at støde paa Roberts
blodige lig.
Endelig hørtes geværsalver, som blev affyret med
lige store mellemrucn og derfor maatte ansees at vcere
Isignaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
