Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 19. Fort Indépendance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—172—
stive holduing, som er eiendommelig for gamle militære
i Frankrige».
Thalcave forestillede Glenarvan og de øvrige for
kommandanten ·Medens han talte, vedblev den sidste
med uforstyrret vedholdenhed at stirre paa geografen.
Den lærde vidste ikke, hvad officeren vilde, og stod netop
i begreb med at spørge ham herom, da den anden uden
omstændigheder greb hans haand og med glad stemme
sagde paa Paganels modersmaal:
,,En franskmand ?«
,,Ja, franskinand l«
,,De kan ikke tro, hvor jeg er henryktl Velkommen,
velkomment Jeg er ogsaa franskmand,« sagde kommans
danten, idet han med foruroligende heftighed rystede
. videnskabsmandens haand.
»Er det en af Deres venner ?« spurgte majoren
Pagaual.
,,Naturligvisl« svarede denne med en vis stolthed;
,,man har venner i alle fem verdensdele.«
Og efterat han ikke uden besvær havde faaet sin
haand løs, begyndte hau en ordentlig samtale med den
robuste officer.
Glenarvan stod som paa gløder for at faa indført
. et ord om sine egne anliggender, men den gamle militær
holdt paa at fortælle sin livshistorie og havde ikke isinde
at bryde af.
Man kunde forstaa, at det var overordentlig længe
siden denne brave mand forlod sit fædreland ; han var
ikke længer ganske fortrolig med modersmaalet, og om
·-
. « .
»-
- -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
