Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 20. Oversvømmelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
os- . - « -·-»—«».-.·-!c «- «
——180—
stændigheder indtraf, vilde Glenarvan kunne naa »Dun·
can« igjen i løbet af fire dage.
Men lorden havde ondt ved at gjøre sig fortrolig
med den tanke at reise hjem uden at have kaptein Grant
ombord. Han nolede endnu en hel dag, førend han
besluttede sig til at reise.
Majoren paatog sig at sadle heftene, fornye provi-
anten og bestemme veiens retning.
Om morgenen kl. 8 steg det lille reifefelfkab ned
ad Sierra Tandils græsbevoxede skraaninger.
Glenarvan galopperede afsted ved siden af Robert
uden at sige et ord; hans dristige og virksomme karaks
ter tillod ham ikke at bære dette uheld med roligt blod;
hans hjerte bankede, som skulde det sprænges, og tan-
kerne brændte i hans hjerne.
Ansporet af alle vanskelighederne studerede Paganal
ivrig dokumentet paa kryds og tvaers for om muligens
at finde et nyt holdepunkh
Thalcave forholdt sig taus og overlod til Thaouka
at føre ham videre. Majoren var tryg og rolig paa
sin post, som en mand der aldrig bukker under for
modgangen. Tom Auftin og de to matroser delte sin
herres sorg, og et øieblik, som de faa en frygtfom hare
springe over stien, faa de overtroiske skotter paa hinanden.
»Et daarligt varsel,« sagde Wilsonzs
,,Ja, i de skotske hoilande,« svarte Mulrady.
«Hvad der er daarligt hjemme, er ikke bedre her,«
sagde Wilson. .
Henad middag var de reisende naaet ned ad Sierra
.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
