Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 20. Oversvømmelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—189——
lange, røde striber i vandet. Undertiden snublede de i
en revne, men reiste sig atter og styrtede videre.« ·
Vandet steg og steg. Lange bølger forkyndte, at
hin høie bølge, som endnu i det høieste var to mile «
fjernet, nærmede sig med sit skumkranste hoved. Endnu
et kvarter kunde man fortsætte denne sidste kamp mod
det frygteligste af elementerne.
De flygtende kunde ikke have nogen bestemt forme-
ning om længden af den Zstrækning, de tilbagelagde.
Men tog man det hurtige ridt som maalestok, maatte
den være ganske anseelig.
Imidlertid var vandet steget»heftene til brystet, og
de kom kun videre med det yderste besvær.
Glenarvan, Paganel, Austin og de andre ansaa
sig fortabt og viet til en skrækkelig død.
Histene tabte nu næsten fodfæstet, fog da vandet
var naaet sex fod, begyndte de at svømme
Vi maa give afkald paa at beskrive den frygtelige
dødsangst, som disse otte mennesker var et bytte for-
De følte sin afmagt ligeoverfor denne vandflod, som var
alle menneskelige kræfter saa langt overlegne. Deres
redning laa ikke længer i deres egen haand.
Strømmen rev nu de svømmende heste kafsted smed
et jernbanetogs hurtighed.
Alt haab om frelse var tilintetgjort.
Da hørtes majorens stemme:
»Et træ l« raabte han. ,
»Et træ ?« gjentog Glenarvan.
»Ddr d6r1« skreg Thaleave.
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
