Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 21. Som fugl paa kvist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« fql
..’-.«-J!s· ". !·— « «"’·3-. « s17-.Es-J·««’-’·k’»s’V-F«.cs Mt - -s,ts:s·"’« M . I
·. , « .
— la O , - -
—198—
skulde tage meget feil, hvis vi ikke engang kommer til
at gjense dem fammen.«
,,Hvor langt er vi nu fra Atlanterhavet?« spurgte
majoren.
»J det høieste firti mile,« svarte Paganel. ,,Og
nu, mine venner, da enhver kan gjøre, som han vil,
beder jeg om tilladelse til at maatte forlade eder. Jeg
vil opsøge mig et observatorium deroppe og ved hjælp
af kikkerten se at komme til kundskab om tingenes gang
i denne verden·« .
Manlod videnskabsmanden faa sin vilje, og han
svang sig behaendigt fra gren til aren og forsvandt oppe
idet tætte bladdække·
Hans kamerater tog nu fat paa at gjøre istand
leie for natten, hvilket hverken var noget tungt el-
ler tidsspildende arbeide; snart vendte de alle tilbage til
sin plads rundt ilden.
Samtalen begyndte paany; dog gjaldt det ikke
længer deres nuvcerende stilling, men— man var kom-
men tilbage til det uudtømmelige emne: Staptein
G r a n t.
Saasnart vandet var begyndt at minke, kunde de
reifende paa mindre end tre dage atter være ombord i
»Duncan«· Men Harry Grant og de to matroser, disse
ulykkelige skibbrudne, havde de ikke med fig.
Efter den ulykkelige reise tversgjennem Amerika
syntes ethvert haab om nogensinde at gjenfinde de ef-
terladte fra »Vri·tannia« uigjenkaldelig tabt-
Hvor skulde man vel anstille nye efterforskninger?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
