Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 22. Nyt haab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—«209 —
—amerikanske sastland, og alle deres tanker kredsede allerede
om den australske jord-
Naar de nu atter skulde møde ,,Duncan« og gaa
ombord, bragte de ikke sortvilelsen med, og hverken lady
Helena eller Mary Grant vilde have at begræde det
uigjeukaldelige tab as den ulykkelige skotske kaptein.
Det lille reiseselskab glemte fuldstændig faren ved
sin nuvcerende stilling sor helt at give sig glæden ivold,
og de beklagede kun den ene omstændighed, at de ikke
med engang kunde bryde op og reise.
Klokken-var fire om eftermiddagen. Man bestemte
sig sor at spise tilastens klokken sex. Paganel ønskede
at festligholde denne lykkelige dog med et udsøgt maal-
tid· Da spiseseddelens retter imidlertid ikke var meget
talrige, foreslog han sor Robert, at de to skulde gaa
paa jagt »i nærmeste skog«. Nobertklappedei hænderne
af fryd. Man tog Thalcaves krudthorn, gjorde revols
verne rene og gik afsted-
»Gaa ikke sor langt,« sagde majoren alvorlig til
de to jægere·
Da de var borte, undersøgte Glenarvan og Mac
Nabbs de i troestammen ridsede mærker, medens Wilson
og Mulrady sørgede for at holde ilden vedlige.
Glenarvan, der var steget ned til vandets overflade,
saa intet tegn til dets aftagen. Imidlertid lod det dog
til, at vandet havde naaet sit høidepunkt; men den
voldsomhed, hvormed vandet endnu strømmede fra syd
"mod Uord, beviste, at de argentinske floder endnu ikke
var kommen i ligevaegt. Førend det faldt, maatte denne
Kaptein Grants børn. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
