Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 23. Mellem ild og vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-Treogtyvende kapitel
Mellem ild og vand.
Jacques Paganels fortælling gjorde et meget «dhbt
indtryk. Man overhobede ham med bifald, men enhver
beholdt dog sin egen mening, og den lærde opnaaede
kun det sædvanlige resultat as enhver saadan parabel,
nemlig den ikke at faa overbevist nogen. Dog tilstod
man, at man maatte gjøre gode miner til slet spil og
nøie sig med et troe, naar man hverken havde et slot
eller en hhtte. « s
Imidlertid var det blevet aften, og alle længtede
« de efter sooxi coenpaa denne begivenhedsrige dag. Træ-
ets gjasster følte sig ikke alene udmattet efter oversvgms
nielsen, men ogsaa den stærke hede, som havde hersket
hele dagen igjennem, havde trykket dem.
Deres befjcerede naboer havde allerede foregaaet dem
med et godt exempel; hilgnero"erne, Pampas’ nattergale,
havde indstillet sin melodiske sang,· og alle fuglene i
træet var forfvundet i det tætte lov. Det var derfor
raadeligst at gaa til ro.
Men førend-de, som Paganel ’udtrykte sig, »krøb
ind i i·eden«, klatrede han sammen med Glenarvan og
Robert op til toppen for« endnu engang at ta et over-
«blik over de bolgende omgivelser»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
