Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 23. Mellem ild og vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og han havde ikke taget feil. Jnden faa oieblikke
thavde flammerne, som et uhyre ildlegeme, omspændt
hele den del af ombuen, der vendte mod vest. Der var
tilstrækkelig næring for ilden i alle de mange Uddgde
grene, fuglerederne af tørt græs og den svampagtige
1nose, som dækkede grenene-
Nu begyndte ogsaa vinden at blæse og bidrog sit
til at oge ilden. Man maatte flygte. Glenarvan og
hans kamerater trak sig lidt efter lidt over til ostsiden
af træet, som endnu var skaanet af flammerne. Tause
og forfærdede klatrede de bortover grenene, som bøiede
sig under sin bhrde.
Imidlertid vedblev ilden at rase; grenene krummede
sig, som var de levende, brændende slanger, — de glø-
dende rester faldt ned i vundet og feilede afsted med
strømmen. Jldtungerne slikkede opover og svandt bort
i rummet. Men snart havde de omspændt hele træet.
Glenarvan, Robert, majoren, Paganel og matros
·serne, alle frygtede de det værste. Heden begyndte at
blive uudholdelig, og den tykke røg var kvælende.·
Nu greb ogsaa ilden fat paa den side, hvor de syv
kamerater befandt sig. Jntet formaaede at stanse el-
ler slukke den. De saa sig uigjenkaldelig dømt til at
blive ofre for flammerne.
Tilslut blev deres ftilling fuldstændig uudholdelig,
og det gjaldt nu af to dgdsmaader at vælge den mindst
frygtelige« »
· »J vandetl« raabte Glenarvan·
Wilson, som allerede flammerne havde slikket, havde
Kaptein Grants borte 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
