Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 24. Et bevæget farvel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
; ·.—.7«-:«s-«s-W;ss—kf«·«««s.;««Neppenoszsx» II DTMOII
—235—
forlade den prærie, hvor hans sorfædres ben var bleg-
nede. Han kjendte den pietet, hvormed disse steppens
born omfatter sit fødeland.
Hanitrykkede derfor Thaleaves haand.
Da Glenarvan vilde betale ham for hanstjenester,
afslog Thalcave dette paa sin smilende maade, idet han
sagde:
»Af venskab.«
Glenarvan var grebet og kunde intet svare. Han
vilde idetmindste have foræret ham en erindring, som.
kunde minde ham om hans venneri Enropa. Men hvad
havde han at give? Vaaben, heste, alt var gaat tabt
ved den nlyksalige oversvommelse, og hans venner
var ikke rigere end han selv.
Han vidste slet ikke, hvorledes han skulde belonne
den kjække forers uegennyttighed, da der pludselig faldt
ham noget ind.
Ud af sin brevtaske trak han frem en kostbar me-
daljon, der indesluttede et prægtigt billede, et værk af
Lawrence’s mesterhaand.
Han gav det til indianeren.
»Min hustrn, « sagde han-
Med rørt blik betragtede Thalcave billedet og sagde-
de ligefremme ord:
,,God og skjøn.«
Derpaa trængte Robert, Paganel, majoren, Tom
Austin og de to matroser sig frem for at tage farvel
med patagonieren· De kjække folk var meget bevægede
over at skulle forlade sin uforfærdede og hengivne ven.
)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
