Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 3. Amsterdam-øerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
to mulatter, — alle tre kjobmandens og eierens tjenere.
Paganel kunde saaledes i den allerede høit bedagede mr·
Viot’s person trykke en landsmands haand. Denne
,.hvide olding« gjorde honnor for de besøgende med yderste
hoflighed Det var for ham en glædens dag, naar
han modtog elskværdige fremmede. St, Peder blev el-
lers kun besøgt af nogle faa hvalfiskfangere, d. v. s. af
folk med alt andet end slebne manerer· «
Viot forestillede sine undergivne, de to mulatter;
de dannede, foruden nogle vildsvin, der holdt til i det
indre, og tusinder af pingviner, hele gens levende befolk-
ning· Det lille hus, hvori de tre øboere holdt til, laa
ved en liden, mod sydvest aaben havn.
Allerede længe før Otovan den førstes regjering
tjente øen St. Peder som tilflugtssted for skibbrudne
Paganel vakte sine tilhøreres opmærksomhedi høieste
grad, da han begyndte sin første beretning med de ord:
Historien om to paa øen Amsterdam
forladt-: skotlændere.
« Det var i aaret 1827. Det engelske skib »Pal·
myra«, som feilede forbi gen, bemærkede, at der hævede
sig en røgsøile opi luften. Kapteinen nærmede sig ky-
sten og opdagede to mennesker,«»som havde heist nødsig-
nal· Han sendte en baad iland, som optog de to mænd;
de hed Jacques Paine, toogtyve aar gammel, og Robert
Proudfort, otteogfirti aar gammel. Disse to ulykkelige
var ganske uigjenkjendelige J atten maaneder havde
de levet næsten uden næringsmidler og ferskt vand; de
havde næret sig med muslinger, som de fik fat paa ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
